Danskerbrag i Champions League-semifinalen

Jesper Nøddesbo kommer op mod sine landsholdskammerater i semifinalerne i Final4

Michael V. Knudsen og Flensburg-Handewitt møder Barcelona i Champions League-semifinalen. (Foto: Flensburg-Handewitt)
Michael V. Knudsen og Flensburg-Handewitt møder Barcelona i Champions League-semifinalen. (Foto: Flensburg-Handewitt)

Flensburg/Handewitt med næsten et halvt hold af danske spillere skal møde favoritterne fra Barcelona med blandt andre Jesper Nøddesbo, mens THW Kiel med Réne Toft Hansen men uden den langtidsskadede Rasmus Lauge får fornøjelsen af Veszprem fra Ungarn.

Det blev altså ikke til alle gode tre, da der i Köln blev trukket lod til Champions Leagues Final 4 samme sted, 31. maj og 1. juni.

Der var ellers ved at danne sig en myte om, at den ene semifinale skulle være 'ren' tysk for mangfoldighedens skyld, men Kölns borgmester fik gjort sit til at aflive den voksende historie efter to år med tyske semifinaler.

En historie som fik ekstra næring i sidste sæson, da Tvis Holstebros træner Klavs Bruun Jørgensen i forbindelse med vestjydernes deltagelse i 'lillebrorturneringen', EHF Cup'ens Final 4 fik ret, da han på forhånd tippede, at Tvis Holstebro ville trække de franske værter, Nantes, fordi man for alt i verden ville undgå en 'ren' tysk finale mellem to sidste deltagere, Rhein Neckar Löwen og Göppingen.

Se også: Landin sendt ud efter stort drama

Der bliver masser af dansk i Köln, når Flensburg/Handewitt med Thomas Mogensen, Lasse Svan Hansen, Anders Eggert, Michael V. Knudsen og Søren Rasmussen som et af to nye hold i det fine selskab skal møde Jesper Nøddesbos Barcelona, der triumferede tilbage i 2011 udgaven og ved den lejlighed vandt for 7. gang.

En anden debutant i det fine selskab, Veszprem skal møde THW Kiel, som i 2012 vandt for mesterholdenes turnering for tredje gang.

0 kommentarer
Vis kommentarer