Uroligheder flytter dansk EM-kamp

Urolighederne i Ukraine gør, at Danmarks EM-kvalifikationskamp rykker til Slovakiet. Kampen spilles 4. juni.

Louise Burgaard og de danske håndboldkvinder skal alligevel ikke spille kamp i Ukraine. (Foto: Lars Poulsen)
Louise Burgaard og de danske håndboldkvinder skal alligevel ikke spille kamp i Ukraine. (Foto: Lars Poulsen)

Danmarks håndboldkvinders EM-kvalifikationskamp mod Ukraine er blevet flyttet til Slovakiet.

Danskerne mødte og besejrede Ukraine i en kamp i Kolding sidst i marts, og den modsatte kamp var oprindeligt fastlagt til samme periode.

Se også: Fræk satsning sendte Aalborg i DM-finalen

På grund af urolighederne i Ukraine, blev kampen udsat, og nu er den flyttet til byen Michalovce i det østlige Slovakiet.

Det skriver Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Se også: Jagtet af Barcelona: Landin tæt på ny langtidskontrakt

Kampen skal spilles den 4. juni.

Danmark har foreløbig vundet alle sine tre EM-kvalifikationskampe. Foruden kampen mod Ukraine, mangler de danske kvinder to kampe. Holdet møder Østrig i Wien den 7. juni og Litauen i Roskilde den 15. juni.

0 kommentarer
Vis kommentarer