Pytlicks hold spadserer til EM

Danmarks kvindelige håndboldlandshold vandt også den sjette EM-kvalifikationskamp, da Litauen blev besejret 35-27

Da danske spillere vandt uden problemer over Litauen. (Foto: Lars Poulsen)
Da danske spillere vandt uden problemer over Litauen. (Foto: Lars Poulsen)

Danmarks kvindelige håndboldlandshold tager til dette års EM-slutrunde med maksimumpoint i bagagen fra kvalifikationen.

Det blev et faktum søndag, da Danmark meget lidt overraskende vandt 35-27 over pointløse Litauen.

Danmark var allerede sikret EM-billetten før kampen.

Se også: Pytlick sender skadet målvogter hjem til Odense

Med sejren slutter landstræner Jan Pytlicks tropper med 12 point for 6 kampe i gruppe 1, der også tæller Østrig og Ukraine.

Netop de to hold mødes senere søndag i en kamp, der gælder andenpladsen i gruppen.

Kampen mellem Danmark og Litauen i Roskilde var blottet for spænding, og man anede et dansk målorgie, da stillingen var 21-12 i hjemmeholdets favør ved pausen.

Se også: Dansk sejr i feriekamp

Det danske hold skruede dog alvorligt ned for kadencen i anden halvleg, og Litauen slap for den helt store ydmygelse.

Kort før tid måtte Danmarks Line Jørgensen forlade banen med et rødt kort, efter at hun for tredje gang var blevet udvist i to minutter.

EM-slutrunden bliver spillet i december i Ungarn og Kroatien.

0 kommentarer
Vis kommentarer