Chok: Pytlick-trumf hasteopereret

Anfører Line Jørgensen kan i yderste konsekvens miste EM-slutrunden efter menisk-indgreb

Line Jørgensen er ude efter en knæoperation. Det er usikkert, hvornår hun kan være i omdrejninger igen. (Foto: Lars Poulsen)
Line Jørgensen er ude efter en knæoperation. Det er usikkert, hvornår hun kan være i omdrejninger igen. (Foto: Lars Poulsen)

Line Jørgensen, anfører for landsholdet, er blevet hasteopereret i knæet og kan i yderste konsekvens miste EM-slutrunden i december.

Ifølge landstræner Jan Pytlick fik backen fra FC Midtjylland problemer i mandagens kamp mod Team Esbjerg, og da knæet hævede voldsomt dagen efter, besluttede lægerne at gribe ind med en operation onsdag.

Håndbold Falstringer tæt på sensation mod tophold

I forvejen har Line Jørgensen været plaget af problemer med den ene skulder her i starten af sæsonen.

Efter nederlaget mod Team Tvis Holstebro (18-23) fastslår FC Midtjylland på klubbens hjemmeside, at Line Jørgensen er ude til efter jul.

- Det gav Line dog ikke udtryk for, da jeg talte med hende tidligere på aftenen. Her og nu kan ingen sige noget med sikkerhed. Pausen vil selvsagt afhænge af, hvordan hendes knæ reagerer, når der er fjernet et stykke af menisken. Jeg har i hvert fald ikke opgivet Line i EM-sammenhæng, siger Jan Pytlick til Ekstra Bladet.

FC Midtjylland vandt sæsonens første trofæ, da Viborg blev slået i kvindernes Super Cup (Foto: AP) Håndbold FCM vinder sæsonens første håndboldtrofæ

For FC Midtjylland svækker langskyttens uheld forhåbningen om at nå Champions League betydeligt.

Der er kvalifikationskampe i den kommende weekend på serbisk grund.

0 kommentarer
Vis kommentarer