Dansk ikon kan få klubben lukket: - Det er uanstændigt

Efter 16 år i klubben kan klubikon få Kolding erklæret konkurs

Bo Spellerberg har valgt at spille videre i Schweiz. Han er kommet afsted uden at få hele sin løb fra sidste sæson udbetalt, så Spillerforeningen har på vegne af ham og tre andre sendt en konkursbegæring afsted (Foto: Ritzau/Scanpix)
Bo Spellerberg har valgt at spille videre i Schweiz. Han er kommet afsted uden at få hele sin løb fra sidste sæson udbetalt, så Spillerforeningen har på vegne af ham og tre andre sendt en konkursbegæring afsted (Foto: Ritzau/Scanpix)

- Når du spiller for Kolding, ved du også, at lønnen ikke altid er kommet til tiden, men alle har i sidste ende altid fået deres løn.

Et udsagn, som  manden bag Danmarks mest succesrige håndboldhold, KIF Kolding, den tidligere brugtbilshandler Jens Boesen et utal af gange har koketteret med.

Denne besynderlige lønpolitik skyldes, at Kolding i mange år ikke har haft en bankforbindelse, og da sponsorerne ikke altid har været lige nøjeregnende med at betale, har den manglende løn ofte været et samtaleemne.

Forleden sagde den karismatiske håndboldboss farvel ledsaget af masser mange rosende ord efter 30 år med 14 DM-titler, otte pokaltitler samt to Super Cup-mesterskaber, men tømmermændene efter den store dag er knap forsvundet, inden fortiden har indhentet ham.

I overdragelsen af KIF Kolding til den nye kreds af ejere er det kommet frem, at Jens Boesen åbenbart ikke nåede at få afregnet med flere spillere, deriblandt klubbens mest trofaste spiller igennem 16 sæsoner, landsholdsspilleren Bo Spellerberg.

Heller ikke et andet koryfæ, Lars Jørgensen og målmand Marcus Cleverly samt fysisk træner Thor Mørk har fået hele deres løn for sidste sæson, og derfor har Spillerforeningen valgt at begære KIF Kolding konkurs.

Det nye KIF Kolding, der har smidt København væk og sagt farvel til Jens Boesen, har indtil mandag kl. 11.00 til at skaffe de godt halvanden million kroner.

Selv om Jens Boesen har sagt farvel, har fortiden indhentet ham og afsløret, at han ikke har udbetalt løn til alle mand i sidste sæson (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Selv om Jens Boesen har sagt farvel, har fortiden indhentet ham og afsløret, at han ikke har udbetalt løn til alle mand i sidste sæson (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

Da skal konkursbegæringen behandles af skifteretten, og det kan yderste konsekvens lukke klubben og betyde tvangsnedrykning for Danmarks mest vindende hold.

De nye ejere har ellers startet stærkt ud med at skaffe skaffe ni millioner kroner for at få lov til igen at skrive kontrakter, lige som man har fået eftergivet gæld på 11 millioner for at kunne starte på en frisk.

Den nye formand Brian Stein har fortalt, at man i to omgange har givet de fire implicerede et tilbud, men begge tilbud er blevet afslået.

Det nye KIF Kolding har indtil videre kunne betale løn til de nuværende spillere, lige som klubben også har fået udryddet en gammel gæld til træner Lars Frederiksen.

Det sidste er årsagen til, at klubikonet Bo Spellerberg er røget op i det røde felt.

Efter 16 år i Kolding-trøjen har veteranen som bekendt i karrierens efterår startet et nyt kapitel som spillende træner i den schweiziske klub, St. Gallen.

Et ydmygt sted i betragtning af, hvad den fantastiske boldspiller igennem årene har sagt pænt nej tak for at spille i Kolding.

- Det er uanstændigt, at jeg ikke har fået, hvad klubben skylder mig, siger Bo Spellerberg til JyskeVestkysten.

Og han fortsætter overfor TV2:

- Det er ikke rimeligt at sætte mig i den situation. Jeg er den spiller, som har hjulpet dem mest nogensinde økonomisk. De udbetaler penge til andre, men ikke til mig.

I de mange år i KIF Kolding har landsholdsspilleren i flere omgange afstået fra at få hele sin løn, fordi de mange dobbelte mestre altid har levet over evne.

Takket været gode forbindelse har Jens Boesen altid fundet en mand med en papkasse til at betale.

Selv om det kan blive Bo Spellerberg , som kan lukke klubben og tvangsnedrykke KIF Kolding, håber han da på, at pengene vil blive fundet inden mandag, så det ikke vil ende med, at klubben vil komme til at dele skæbne med f. eks. AG København, GOG m.fl.

- Hvis man vil, kan man godt betale, hvad man skylder, lyder meldingen fra Schweiz.

Hvad Bo Spellerberg har til gode, oplyses ikke, men det er efter sigende ikke hele lønnen fra sæsonen 2017/18, og der er igen tale om et 

mindre seks-cifret beløb, men liden tue kan tidligere vælte stort læs.

Se også: Nikolaj efter drømme-lodtrækning: - Her er mit store VM-problem

Se også: Bekymret for Mikkel: Stjernen kan blive far under VM

Se også: Sportsstjerne tog røven på alle: Smed tøjet i familieprogram

14 kommentarer
Vis kommentarer