AV! Nøddesbo kørt på skadestuen - blodet fossede ud

Det danske herrelandshold i håndbold trimmer løbemønstre og spil-koncept i Faaborg – men en af spillerne måtte en tur til næse-læge allerede inden træningen

Jesper Nøddesbo måtte udgå fra fodboldkampen med en blodtud. (Foto: Anders Brohus)
Jesper Nøddesbo måtte udgå fra fodboldkampen med en blodtud. (Foto: Anders Brohus)

FAABORG (Ekstra Bladet): Så har træningslejren allerede krævet sit første offer – og det allerede inden, Gudmundur Gudmundsson var kommet i gang med de mere håndbold-spidsfindige instruktioner til landsholdsspillerne.

Fodbold kan være forfærdeligt at se på, men af uransagelige årsager er det altid den større bold og kombinationerne med fødderne, de to meter lange og 100 kilo tunge drenge ynder at varme op med.

For Jesper Nøddesbo blev den en smertefuld affære, da landsholdet gav den gas i Forum Faaborg, hvor holdet den næste halvanden uges tid forbereder sig på to VM playoff-kampe mod Østrig.

- Jeg fik en hånd i ansigtet, forklarer stregspilleren fra FC Barcelona, der endnu ikke aner, om næsen er brækket – eller hvor slem skaden er. Men blodet fossede i hvert fald ud af den nøddesboske næse.

- Vi har kørt ham til tjek hos en lokal øre-, næse- og halslæge, der godt lige ville kigge på ham, fortæller fysioterapeut Peter Poulsen.

Se også: Back-profil melder afbud til Østrig-kampe

Efterfølgende blev Jesper Nøddesbo kørt på skadestuen i Svendborg.

Fyssen havde fat i Jesper Nøddesbo umiddelbart efter uheldet og regner ikke med, at der er tale om et decideret brud på næsten.

- Men der kan være andre ting med næsefløjene, og Nødde har før haft problemer med næsen, forklarer fysioterapeuten om årsagen til, at stregspilleren efter at have fået stoppet blødningen blev fragtet til ekspert-tjek.

Der blev gået til den, da håndbold-herrerne spillede fodbold i Faaborg. (Foto: Anders Brohus)
Der blev gået til den, da håndbold-herrerne spillede fodbold i Faaborg. (Foto: Anders Brohus)
 

Jesper Nøddesbo postede for et par år siden et billede af sig selv med indbundet næse efter at have fået tuden opereret på et privathospital i Barcelona. Netop for at få rettet op på de næsefløje, der naturlig får et ordentligt fur engang imellem under det hårde arbejde på stregen.

Danmark møder søndag Østrig i Odense og spiller den afgørende playoff-kamp onsdag i næste uge. Den samlede vinder kvalificerer sig til VM, der finder sted i januar næste år i Frankrig.

Se også: Danske håndboldherrer har fundet ny hovedsponsor

Det er i øvrigt langt fra første gang, at Nøddesbo slår tuden:

(Foto: Privatfoto fra 2014)
(Foto: Privatfoto fra 2014)

Også ved VM i 2011 brækkede Nøddesbo næsen. (Foto: Lars Poulsen)
Også ved VM i 2011 brækkede Nøddesbo næsen. (Foto: Lars Poulsen)

Og et billede af den knækkede tud. (Foto: Lars Poulsen)
Og et billede af den knækkede tud. (Foto: Lars Poulsen)
 

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere