Bagud 7-0 efter mareridt-start: Dansk top-træner begriber ikke nedslagtning

Niels Agesen var utilfreds med attituden, han så fra sine spillere i nederlaget i Final 4-semifinale

Randers-træner Niels Agesen var stærkt utilfreds med den indsats, hans spillere lagde for dagen i nederlaget på 18-37 til  Nykøbing Falster. Foto: John Randeris/(Ritzau Scanpix
Randers-træner Niels Agesen var stærkt utilfreds med den indsats, hans spillere lagde for dagen i nederlaget på 18-37 til Nykøbing Falster. Foto: John Randeris/(Ritzau Scanpix

Et sviende nederlag på 18-37. Sådan gik det, da Randers HK lørdag spillede Final 4-semifinale mod Nykøbing F i kvindernes pokalturnering i håndbold.

Randers-træner Niels Agesen var skuffet over indsatsen og den fatale start, hvor holdet ikke scorede i de første 12 minutter og kom bagud 0-7.

- Vi blev overmatchet på samtlige parametre. På indstilling og fight lå ingen Nykøbing-spillere under os. Det lignede nogle af kampene fra efteråret, hvor vi ikke kunne klare modgang.

- Vi formåede aldrig at komme tilbage ovenpå den dårlige start, og med de tidligere oplevelser vi har haft i sæsonen, var der ingen tro på, at vi kunne komme tilbage mod Nykøbing, siger Niels Agesen.

Han havde gerne set en anden tænding hos sine spillere.

- Der er ingen tvivl om, at det ansigt, vi har vist i modgang, kan ingen af os være tilfredse med. Vi har trænet godt i december, så jeg er uforstående over præstationen, lyder det fra træneren.

I den anden lejr kunne Nykøbing F. glæde sig over en plads i søndagens finale, hvor modstanderen bliver Team Esbjerg eller Odense Håndbold.

Nykøbing bare øgede og øgede forspringet igennem hele kampen, og Lærke Nolsøe Pedersen førte an med ni scoringer på ti forsøg.

- Jeg følte, at vi satte os godt på kampen fra start. Det var en kamp, vi vandt i forsvaret.

- Det gode forsvar gav os en føring på 7-0, og den gav os en god følelse, tryghed og selvtillid, og det virkede modsat for Randers, siger Lærke Nolsøe Pedersen.

Allerede ved pausen førte Nykøbing med 12 mål, men holdet fortsatte med at udspille modstanderen i anden halvleg, hvor føringen en overgang lød på 21 mål.

- Alle har prøvet at smide store føringer, så vi slappede ikke af på noget tidspunkt, og på den måde kunne vi øge forspringet og tage pusten fra Randers, fortsætter Lærke Nolsøe.

Nicki Bille vendte hjem til FC Nordsjælland efter et ophold i italienske Reggina med blandet succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Bag om ballade-Bille: Fra stortalent til skandaleramt

Da Per Pedersen i 1997 skiftede til Blackburn fra OB, blev han Superligaens dyreste salg. Foto: Stuart Franklin/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fem dage ændrede alt: Han spiste frikadeller hos mor - så ringede agenten

Se også: Topspiller løj sig syg: Så afslørede konen ham

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere