Bare ærgerligt: VM-stjerner mister tidlig sommerferie

Nikolaj Jacobsen må slide på sine spillere til langt ind i juni måned

Den er hjemme! Nikolaj Jacobsen og Jannick Green jubler efter en af mange danske scoringer. Konsekvensen af nederlaget i onsdags er nok, at landstræneren ikke kan sende nogen af spillerne på tidlig sommerferie. De må tl Ukraine! Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Den er hjemme! Nikolaj Jacobsen og Jannick Green jubler efter en af mange danske scoringer. Konsekvensen af nederlaget i onsdags er nok, at landstræneren ikke kan sende nogen af spillerne på tidlig sommerferie. De må tl Ukraine! Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter storsejren over Montenegro i Royal Arena er Danmark snublende tæt på at være kvalificeret til næste års EM-slutrunde. Pladsen havde allerede været sikker, hvis holdet også have slået montenegrinerne i det første ophør i Podgorica i onsdags.

Var det sket, havde Nikolaj Jacobsens sendt en del af sine spillere på tidlig sommerferie. Det lod landstræneren forstå efter lørdagens kamp i Royal Arena. Men muligheden for tidlig ferie har spillerne med nederlaget i onsdags ødelagt for sig selv.

Danmark mangler stadig at spille kvalifikationskampe mod Ukraine og Færøerne, og lige nu er stillingen den, af Danmark og Ukraine begge har seks point. Der bliver altså tale om en lille finale, når de to hold mødes i Ukraine den 12. juni.

To hold går videre fra gruppespillet, men Nikolaj Jacobsen vil gerne vinde gruppen.

- Det giver muligvis en bedre seedning til EM, siger landstræneren, der ellers har stor lyst til at spare nogle af sine spillere.

- Men vi må se på hvem, der har kræfter i behold, når vi kommer til juni. Mit landshold er nok det, der er mest belastet i hele verden, fordi de spiller i Champions League-klubberne i Tyskland eller i Frankrig.

Men ellers glædede landstræneren sig over at en tumultarisk uge med nederlag i onsdags, aflyste fly og en trafikulykke endte lykkeligt med storsejren på 37-26 over Montenegro.

Blandt mange gode præstationer satte han ord på den flotte kamp, som Jacob Holm leverede.

Hurtige Holm blev sat i spil i slutningen af første halvleg, hvor Montenegro var ved at få fat igen.

- Vi angreb ikke i de huller, som var der, og så brændte vi nogle store chancer. Jacob havde fortjent at komme ind og vise, hvor dygtig en spiller han er. Specielt overfor sådan et offensivt forsvar er han rigtig giftig, fordi han er så hurtig på fødderne. Sammen med Mikkel Hansen og Mads Mensah var han med til at give en god rytme, og så vandt han de mand-mand-dueller, han blev sat i. Det var rigtig positivt at se.

- Vi havde lært meget af den første kamp i Podgorica. De dækkede nærmest med to mandsopdækninger, og det fik vi løst med nogle angrebsåbninger, der bragte os i gode situationer.

- Indtil i dag havde det været en rigtig lorteuge, så det var rart at komme hjem og spille for så mange mennesker, som gav en fantastisk stemning. Spillerne sluttede godt af efter den skuffende oplevelse i Montenegro, siger Nikolaj Jacobsen.     

Se også: Revanche i Royal Arena: Dansk magtdemonstration!

Se også: Dansk trio scorer top-karakter: Verdensklasse

Se også: Nikolaj Jacobsen rystet efter ulykke og flykaos

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere