Bette Balkan kan juble igen

Mors Thy fik tiltrængt sejr, da Ribe Esbjerg fik ørene i maskinen lørdag eftermiddag

Jan Pulsen vandt igen med Mors Thy efter en måned uden sejre (Foto: René Schütze)
Jan Pulsen vandt igen med Mors Thy efter en måned uden sejre (Foto: René Schütze)

Mors Thy-Ribe Esbjerg 28-19

Efter en lille måneds pause lød sejrsbrølet på ny i Mors  Thys omklædningsrum. Holdet fra Bette Balkan, som holdet kærligt benævnes, vandt sikkert bundkampen i Nykøbing Mors over Ribe Esbjerg med ni mål, 28-19.

Dermed fik hjemmeholdet  oprejsning fra sidste kamp, hvor holdet i træner Jan Paulsens barndomsby, Sønderborg formåede at smide en tre måls føring i det sidste kvarter og kun få et point med hjem.

Se også: Team Esbjerg smider sikker sejr mod bundhold

Mors Thy trak efter et kvarter fra Ribe Esbjerg, hvis forsvarsproblemer ikke er blevet løst med nyansættelsen af superveteranen, den 40 årige eks-landsholdsspiller Kasper Nielsen.

Selv om den nyankomne målmand, Rasmus Lind, tidligere Tvis Holstebro stod glimrende i vestjydernes mål, var han prisgivet overfor bl. a. venstrefløjen, Henrik Tilsted, der scorede syv mål på syv forsøg.

Hjemmeholdets fik ikke brug fra sin nyerhvervelse, garderingen på målmandsposten, Søren Haagen, 41 år, der kunne se Nikolaj Pedersen stå en flot kamp med en redningsprocent på 45.

Se også: Aalborgs håndboldherrer napper tredje sejr i træk

2 kommentarer
Vis kommentarer