Bilist brager ind i håndboldhal: - Helt sygt

En svensk håndboldkamp blev fredag afbrudt, da en bil bragede ind gennem en af Vikangahallens betonvægge. Ifølge Aftonbladet blev det undersøgt som værende terror

Aktørerne i en svensk håndbold-hal fik sig en ubehagelig overraskelse i weekendens kamp mellem Boden og Skåre. Video: Solidsport

Artiklen er opdateret 6. December. Den oprindelige artikel baserede sig på politiets første udmeldinger om, at føreren blev mistænkt for at være en spritbilist.

Det svenske ungdomsmesterskab for u-14 hold blev afbrudt i weekenden. Kampen mellem Boden og Skåre blev stoppet efter, at en bilist var kørt gennem en af håndboldhallens betonvægge.

Det skriver Expressen.

Mange forældre vil have oplevet at aflevere deres børn til forskellige sportsstævner, men de er næppe blevet mødt af den skræk, som de svenske børn og forældre gjorde fredag aften nord for Stockholm.

Den forulykkede bil fik skabt skræk og kaos til kampen for børn op til 14 år. Dommere, tilskuere og de 14-årige spillere tog flugten, så snart det store brag fra bilen lød.

Skånela IF var arrangør for håndboldstævnet i Vikingahallen, og klubbens talsmand var chokeret umiddelbart efter hændelsen.

– Det er helt sygt. Jeg er temmelig rystet, sagde Skånela IF's formand, Magnus Larsson, til Expressen umiddelbart efter braget.

– Væggen faldt ind. Vi havde en speaker, som handlede meget hurtigt og fik os til at rydde hallen og informerede om, at ingen burde gå i nærheden af bilen, da vi ikke vidste, hvad det handlede om.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Næsten et mirakel
Den ene af holdets trænere priser sig lykkelig over, at spillerne lige havde passeret den del af banen, hvor bilen bragede ind.

– Det er rent held, næsten et mirakel, at ingen tilfældigvis stod der og kom til skade, sagde Bodens u-14 træner, Johan Nyström til Expressen.

Hændelsen havde sat sig hos spillerne efter kampen - også selvom der ikke skete noget. 

– Mange af drengene var utroligt forskrækkede. Efterfølgende sad vi i et konferencerum, hvor de kunne tale om deres følelser, sagde Johan Nyström umiddelbart efter episoden.

Svensk Politi oplyser, at de har anholdt en mand i 30’erne og, at han er mistænkt for mordforsøg.

Ifølge svenske Aftonbladets oplysninger havde manden et brev med i bilen, som var rigget til, hvor der stod at ’folk skulle dø’ ligesom at Osama bin Ladens navn blev nævnt i teksten. Ifølge samme avis’ oplysninger skulle politiet derfor have startet en efterforskning for at undersøge et muligt terrormotiv.

De oplyser videre, at politiet skulle have klassificeret det som en hændelse, der skulle tildeles ekstra politiressourcer.

Anklagemyndigheden har ifølge Expressen siden udelukket mistanken om terror i en pressemeddelelse.

- Der er ingen som helst mistanke om, at den mistænkte har forbindelse til islamistisk terror, siger anklager Jenny Karlsson i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden oplyser, at den foreløbige undersøgelse af mordforsøg er afsluttet, og manden fortsat vil blive sigtet for grov uagtsomhed i trafikken samt ’andre trafikforbrydelser’. Føreren af bilen blev derfor løsladt mandag.

Løsladt tidligere i år

Den anholdte skulle, ifølge Aftonbladet, være en 29-årig mand, som allerede er kendt af politiet, da han i sommeren 2014 skød en mand fire gange i krop og hoved med en revolver. Offeret overlevede, men led livstruende kvæstelser.

Manden blev dengang idømt otte års fængsel. Han blev løsladt i slutningen af oktober 2019.

Caroline Wozniacki stopper karrieren, og det skaber overskrifter. Foto: ROBERT DEUTSCH/Ritzau Scanpix Tennis - 6. dec. 2019 - kl. 15:36 Udlandet i chok: Caroline går verden rundt
Håndbold - 6. dec. 2019 - kl. 14:18 Danske VM-profiler får topkarakter
Se også: Danske profiler forenes i fransk klub

46 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere