Bitter dansk stjerne vinker farvel til VM

Nikolaj Markussen kom ikke på banen mod Island og erkender, at løbet er kørt i forhold til chancerne for at komme med til VM

Nikolaj Markussen tror ikke længere på, at der bliver en plads til ham i VM-truppen. (Foto: Ernst van Norde)
Nikolaj Markussen tror ikke længere på, at der bliver en plads til ham i VM-truppen. (Foto: Ernst van Norde)

AALBORG (Ekstra Bladet): Løbet er kørt! Nikolaj Markussen erkender, at VM i Qatar bliver uden deltagelse af den 212 cm lange mand, der kan så meget qua sin højde – men i alt for lang tid ikke har vist det skud, der kunne berettige udtagelsen af ham.

- Det er klart, det ser håbløst ud. Jeg er helt klart ikke tilfreds med at sidde på bænken, men det er mit lod lige nu, og sådan er det.

Du fik chancen i Sverige – men skød overhovedet ikke.

- Jeg kom lige pludselig ind efter 51 minutter i en eller anden undertals-situation, så du kan da godt kalde det at få chancen, men… Altså,  jeg skulle selvfølgelig have grebet den, og hvis jeg nu havde scoret tre mål, så havde det måske set anderledes ud.

Se også: Island slog Danmark i vild gyser

Tror du løbet er kørt?

- Ja, det tror jeg.

Bitter eller ærgerlig?

- Jeg er sgu nok bare træt af, at jeg ikke skal med. Selvfølgelig vil jeg da gerne med derned, men ja… Det ser ikke sådan ud, erkender Nikolaj Markussen.

Michael Damgaard er til gengæld brandvarm. Fem scoringer på syv forsøg mod Slovenien, og seks på syv mod Island. Han scorede fra fløj, på stående slangehug og hopskuds-flæk.

Se også: Mulig VM-joker stemplede ind: Det er et skakspil

Den 24-årige lollik ligner nu en stensikker VM-deltager, men Gudmundur Gudmundsson flår det listige smil op af skuffen, når man spørger, om Damgaard er sikker på sin første slutrunde nu.

- Det tager vi stilling til i morgen. Vi ved det ikke endnu, siger han grinende.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere