DEBRECEN (Ekstra Bladet): Han studsede godt over det, da Nikolaj Jacobsens navn kom frem på telefonen.

Det lå ikke i kortene, at de to skulle snakke sammen på det tidspunkt.

Men Hans Lindberg smed selvfølgelig timeout-kortet og tog imod opkaldet, selv om der var travlhed i det tyske hjem denne fredag morgen.

- Jeg var lidt i tvivl, om hvad han ville. Jeg skulle til at aflevere den store i skole, mens min yngste skulle i børnehave, og jeg selv skulle til træning. Det var lidt mærkeligt. Det var nok det mest kaotiske tidspunkt, han kunne fange mig på i løbet af dagen, siger Lindberg.

Den 40-årige landsholdslegende var egentlig indstillet på, at han nok havde spillet sin sidste dyst i rødt og hvidt. Der var ikke bud efter ham ved VM og OL sidste år, så det tegnede ikke til, at der skulle rykkes mere ved statistikken og de 272 kampe, han stod noteret for.

Men nu står han i Ungarn og har med sit korte indhop mod Slovenien føjet yderligere spilletid til sit imponerende landsholds-cv.

Er man god nok, er man i dette tilfælde ung nok, og Lindberg har i denne sæson igen storspillet i Bundesligaen, hvor han indtager en aktuel tredjeplads på topscorerlisten.

Derfor så Nikolaj Jacobsen ham som en oplagt erstatning for uheldige Johan Hansen, der pådrog sig en skade i læggen. Landstræneren måtte handle hurtigt, og det samme måtte Lindberg, som egentlig havde andre planer.

 

- Jeg skulle have været i Danmark. Planen var at køre fem timere senere end det tidspunkt, Nikolaj ringede. Havde han ringet der, havde jeg måske siddet på færgen fra Rostock mod Gedser. Det lyder som om, det er besværligt, men det er det jo ikke. Når man skal med landsholdet, smider man alt, hvad man har i hænderne, fortæller han.

Hustruen Jeanette forstod situationen til fulde og ønskede sin mand af sted mod Ungarn. Der var lidt mere delte meninger hos parrets to drenge på seks og tre år.

- Min ældste søn var superglad for det, og sådan har det egentlig altid været. Jeg tror ikke, at han er glad for, at jeg tager væk, men han er glad for at se mig spille i fjernsynet og er stolt over det.

- Min yngste søn havde ikke helt lyst til at snakke med mig til at starte med. Han blev meget ked af det og er meget ’farsyg’ i øjeblikket. Så han havde svært ved det.

Familien har dog tacklet ture med landsholdet mange gange før, og veteranen ved, at fruen har helt styr på hverdagen derhjemme. Til gengæld bøvlede han lidt med sin egen tjekliste.

- Der er mange ting, jeg har glemt. Men de basale og vigtige ting, har jeg med. Jeg har husket sko, sokker og sådan. Men jeg har ikke noget landsholdstøj, så det skulle jo også sendes herned. Værre er det heller ikke. Jeg overlever nok.

Også her kan Lindberg leve på rutinen. Denne slutrunde er hans 17. i karrieren, og det særlige sammenhold på landsholdet er en unik oplevelse gang på gang.

- Det har fyldt en kæmpe del i mit liv. Det er noget specielt at være samlet på den måde. Jeg er først lige kommet herned, men det, at være væk sammen i en måned, er noget specielt. Man går hinanden på nerverne og kommer tæt ind på hinanden. Du har op- og nedture og bygger nogle bånd. Jeg havde afskrevet, at jeg skulle være en del af det igen, men nu står jeg her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------