Hun har prøvet det hele, men når denne sæson slutter, er det også slut med tophåndbold for Camilla Dalby.
Det fortæller den forhenværende landsholdsstjerne i en pressemeddelelse fredag.
- Jeg har altid ladet min mavefornemmelse råde mig igennem mine valg i livet. Og den fortæller mig, at det er det rigtige tidspunkt at stoppe i Randers HK efter denne sæson, skriver den 30-årige profil.
Dermed sætter hun punktum for en karriere, der har budt på både OL, VM og EM med Danmark, 11 sæsoner i Randers HK samt et toårigt ophold i storklubben Buducnost i Montenegros hovedstad, Podgorica.
- Jeg har spillet sammen med en masse dygtige og fantastiske spillere, som alle har haft en stor indflydelse på min karriere. Det har altid været en drøm at slutte min karriere, hvor det hele startede, og jeg er rigtig glad for, at jeg nu får den mulighed, fortæller hun.
- Derfor skal det sidste halve år også bruges til at slutte bedst muligt af. For holdets vedkommende vil vi gøre alt for at gribe muligheden for at nå slutspillet. Rent personligt vil jeg gerne efterlade det bedste mulige aftryk, siger Camilla Dalby.
Hun nåede 108 landskampe og 303 mål for Danmark i årene 2007-2016.
Fyrtårn viste VM-form da Danmark smadrede Ungarn
Grim dansk overraskelse før VM: - Vi tager ingen chancer
Viborgs brandslukker får treårig forlængelse
Guld-Mulle: Derfor bliver jeg ikke stiv i år
Fem dage ændrede alt: Han spiste frikadeller hos mor - så ringede agenten
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.