BSV er videre i Champions League efter drama

Bjerringbro-Silkeborg vandt søndag 29-28 over Sporting Lissabon og sikrer sig avancement i Champions League

En glad Nikolaj Oris Nielsen, da Bjerringbro-Silkeborg spillede sig videre i Champions League. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
En glad Nikolaj Oris Nielsen, da Bjerringbro-Silkeborg spillede sig videre i Champions League. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) er videre i Champions League, efter at holdet søndag vandt 29-28 over portugisiske Sporting Lissabon.

Resultatet betyder, at BSV bliver etter i puljen.

Dermed skal BSV spille to playoffkampe om at komme i ottendedelsfinalerne i Champions League.

BSV skulle bruge point i søndagens kamp i Jysk Arena i Silkeborg, hvis holdet ville videre fra Champions League-gruppespillet. Men det kunne man ikke se fra kampens start.

Dårlige afslutninger og svagt forsvarsspil gav hjemmeholdet en skidt start, og BSV kom bagud med 3-7 efter godt ti minutter.

Artiklen fortsætter under billederne...

Foto: Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Foto: Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Meget atypisk BSV fik holdet kun scoret fire mål i det første kvarter af kampen på trods af flere overtalsperioder.

Men så vågnede Nikolaj Markussen op, og den tårnhøje bagspiller scorede tre hurtige mål, og midtjyderne kom igen helt tæt på ved 9-10.

Derfra fulgtes de to hold ad, og flere store redninger fra Aljosa Rezar i BSV-målet sikrede en pausestilling på 16-16.

Fem minutter inde i anden halvleg kom BSV's første føring i kampen, da Nikolaj Markussen sendte bolden ind til 18-17.

Angrebet kostede dog Michael Knudsen en tur på bænken, da han fik en albue i hovedet og blødte fra øjenbrynet. Knudsen blev lappet sammen, men kom ikke mere på banen for BSV.

Artiklen fortsætter under billederne...

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Stefan Hundstrup var med igen efter at have været ude de seneste syv kampe for BSV på grund af en rygskade. Han gjorde en god figur og scorede især i anden halvleg på vigtige tidspunkter.

Gennem størstedelen af anden halvleg skiftedes de to hold til at føre med et mål, og mod slutningen blev det en sand gyser.

Nikolaj Øris Nielsen bragte BSV foran med 28-27 med tre minutter igen, men Sporting fik udlignet.

Med ti sekunder igen kom så den forløsende scoring. Og det blev Nikolaj Markussen, der blev helten. Fra højre side satte han sit femte mål ind til slutresultatet 29-28.

BSV var på intet tidspunkt foran med mere end et mål i løbet af kampen.

Se også: Rost til skyerne: Hun er Danmarks næste store stjerne

Se også: Danmark sprudler: Topspil i kæmpe sejr

Kristina Jørgensen i midten har genvundet det gode humør efter sin personlige nedtur mod Sverige. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 2. dec. 2018 - kl. 13:45 Stortalent får ny central rolle trods mareridt

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere