DEBRECEN (Ekstra Bladet): Et enkelt sting lukkede flængen i næseryggen, og dagen derpå er det bare et par plastre, der afslører, at Louise Burgaard torsdag aften lå og voldblødte på gulvet i Fönix Hall, hvorefter tårerne trillede.
- Jeg havde regnet med lidt blå øjne!
- Jajaja, du får ikke alt det drama, du havde regnet med, siger hun og griner.
- Det var mere frygten for, at den var brækket, da jeg hørte det der knæk. Så ondt gjorde det heller ikke. Selvfølgelig gjorde det pisseondt lige i situationen, men det var nu mere chokket. Jeg havde jo ikke ondt tre timer efter – da var det mere groggy-hed og mega-bitterhed over kampen.
TV: Mine forældre gemmer sig bag sofaen
Hun kunne så ikke have fået en bedre makker end Maria Fisker på værelset. Kammeraten ville i hvert fald ikke løbe den mindste risiko.
- Maria Fisker vækkede mig kl. fire i nat. Hun er jo ved at uddanne sig til sygeplejerske og ville lige tjekke, at jeg var okay. Jeg har været en lille smule svimmel – men ikke noget vildt, siger Louise Burgaard.
Uheldet ramte danskeren fire minutter før tid, da Linn-Kristin Riegelhuth kom farende.
- Hun ville lave et indspil til Heidi Løke, og så trækker hun uheldigt armen lige op i næsen på mig. Hun fik faktisk også en flænge, så vi har ramt lige, hvor den skulle være, siger Louise Burgaard, der er glad for, der ikke skete nordmanden mere.
- Nu skal vi jo heppe på Norge!
Blodtud og bøllebank til Danmark
Hovedet summede, men:
- Det værste var klart nederlaget, siger Louise Burgaard
Nu venter Polen i en runde, hvor Danmark bare skal vinde rub og stub.
- Vi spillede jo mod dem i bronzekampen sidste år. Det er nogle store, fysisk stærke damer og spiller et helt andet spil, som jeg glæder mig til at se noget video på.
- Ungarn med 9.000 fans i nakken kan vel også blive en udfordring?
- Ja, helt klart. Men de har jo også sat point til, så det er ikke umuligt. Det er der som sådan ikke noget, der er – men det bliver pissehårdt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.