Burgaards sygeplejerske: Jeg lovede hende en sejr

Værelses-makkeren til den influenzaramte flækker har taget temperaturen på veninden

Fisker kunne ikke kurere Burgaard, men lindrede måske lidt på sygdommen med to danske point (Foto: Lars Poulsen)
Fisker kunne ikke kurere Burgaard, men lindrede måske lidt på sygdommen med to danske point (Foto: Lars Poulsen)

DEBRECEN (Ekstra Bladet): Louise Burgaard kan blive svær at undvære, men desværre er der meget, der tyder på, det bliver tilfældet i den næste knald eller fald-kamp mod Ungarn.

Jan Pytlick har i hvert fald valgt at gardere sig ved at tilkalde blot 18-årige Mette Tranborg fra SK Århus. Den lange, venstrehåndede bagspiller har deltaget på landsholdet med imponerende selvtillid, siden hun debuterede og flækkede en håndfuld basser ind i en EM-kvalifikationskamp mod Ukraine i juni.

Hun er en høj én, er hun (Foto: Claus Bonnerup) Håndbold Tvivlsom Burgaard: Pytlick udtager KÆMPE erstatning

Og hun bankede også med største selvfølgelighed bolde i buret under Golden League på hjemlig grund i oktober. Mette Tranborg ankommer til Debrecen i løbet af søndagen, men bliver i første omgang parkeret uden for holdkort og trup, indtil det står helt fast, at Louise Burgaard ikke kan spille. Jan Pytlick skal blot indskrive hende i truppen inden kl. ni mandag morgen – landstræneren kan i øvrigt skifte ud tre gange under EM.

Sygeplejersken Maria Fisker har som værelsesmakker til Louise Burgaard haft førstehåndsindtryk af forløbet.

- Jeg bor jo på værelse med hende, så en times tid før, vi skulle af sted, fik jeg at vide, hun ikke måtte spille mod Polen. Da havde vi lige sidste temperatur-måling på hende, og den var desværre ikke særlig god. Jeg ved ikke, hvad hun lå med til sidst, men det var i hvert fald så meget, at vores læge ikke ville lade hende spille, fortæller Maria Fisker.

Håndbold Burgaard vækket af sygeplejersken i nat

- Jeg lovede Bur at spille for os begge to og komme hjem med en sejr, så nu glæder jeg mig til at komme hjem til hende. Nu skal hun nok isoleres, så jeg må lige forhandle med hende om, hvem der skal flytte, siger Maria Fisker og griner.

- Bliver det mig, der flytter, så gør jeg det gerne for hende. Det er helt sikkert. Hun blev dårlig i går aftes, og så har det bare taget til og er blevet helt skidt i løbet af dagen. Nu har hun heldigvis en ekstra dag at komme sig i, siger Maria Fisker.

Håndbold EM-drømmen lever: Polen fik prygl efter pausen

Seksmåls-skytten mod Polen er stadig optimist på holdets vegne:

-  Jeg tror bestemt, vi kan vinde over Ungarn og Spanien, men der er da mange ting, der skal rettes til. Vi skal jo f.eks. lade være med at smide så mange bolde væk, som vi gjorde i første halvleg – det kan blive altafgørende.

Har du ikke taget tjansen som førstevalg på fløjen nu?

- Det ved jeg ikke noget om. Jeg spiller, når jeg får lov, og jeg elsker bare at spille håndbold.

0 kommentarer
Vis kommentarer