Chok-fyring af verdens bedste: Nu er afløseren på plads

Den tidligere spanske landsholdsspiller, David Davis, tager over for fyrede Ljubomir Vranjes i topklubben Veszprem

Den svenske træner Kjubomir Vranjes blev fyret i sidste uge. Nu har Veszprem fundet hans afløser (Foto: René Schütze)
Den svenske træner Kjubomir Vranjes blev fyret i sidste uge. Nu har Veszprem fundet hans afløser (Foto: René Schütze)

Det ungarske storhold Veszprem har fundet afløseren for verdens bedste træner.

Den tidligere svenske landsholdsstjerne, Ljubomir Vranjes, som i sidste uge fik fyresedlen, afløses i håndboldens galehus af en dametræner.

Svenskeren ankom ellers med prædikatet 'Verdens bedste', der blev påhæftet ham efter at have ført Flensburg/Handewitt til Champions League-titlen.

I det næste års tid skal OL-guldvinder René Toft Hansen trænes af den tidligere spanske landsholdsspiller, David Davis, som får eks-cubaneren Carlos Perez som assistent.

Til den tid vil René Toft hansen få dansk selskab i form af Rasmus Lauge, som troede, at han skulle genforenes med sin gamle træner, Ljubomir Vranjes.

Det er i hvert fald, hvad der er blevet meldt ud, men det kan hurtigt gå stærkt i den ungarske provinsby, hvor ledelsen i alle henseender er ganske hurtig på aftrækkeren.

David Davis dukker sig her for ikke at blive ramt Hans Lindberg i en VM-kamp fra 2007 (Foto: Jens Dresling)
David Davis dukker sig her for ikke at blive ramt Hans Lindberg i en VM-kamp fra 2007 (Foto: Jens Dresling)
 

Den tidligere landsholdsfløj kommer fra et job som træner for damerne i makedonske Vardar, hvor han modsat Jan Pytlick og Kim Rasmussen ikke røg ud, næsten før han var tiltrådt.

Det var i øvrigt et nederlag til Vardars mænd, som udløste fyresedlen til Ljubomir Vranjes.

Udover at der er meget mere prestige i at stå i spidsen for et af de bedste herrehold, har Vardar skruet ned for ambitionerne hos damerne, hvor makedonerne trods en russisk rigmand i ryggen har valgt at droppe de dyre udenlandske topspillere for at satse på unge makedonske spillere.

David Davis spillede selv i 10 sæsoner for Ciudad Real, der i et forsøg på at overleve blev til Atletico Madrid, hvor han spilelde sammen med blandt andre Torsten Laen, Claus Møller Jakobsen og Christian Hjermind i Ciudad Real-tiden..

Se også: Chok-fyring efter to nederlag: Verdens bedste får sparket i storklub

Se også: Vild drejning efter dansk sensation: Storklubbens ansatte får chok-besked

Se også: Dansk kæmpe-sensation: Stormagten slået ud

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere