DEBRECEN (Ekstra Bladet): Danmark blev ramt af en chokerende skade under opvarmningen til kampen mod Ungarn. Lotte Grigel fik under de indledende manøvrer store Pernille Holst Holmsgaard ned over sit ben og blev liggende grædende på hal-gulvet.
Forsvarsspilleren fra København Håndbold brød også grædende sammen efter uheldet, der skete på et vanvittigt tidspunkt tæt op til kampen, der starter kl. 20.30 og er altafgørende for de danske forhåbninger videre i EM.
Dansk optur: Spanien led choknederlag
Lotte Grigel skulle have styret det danske angrebsspil fra start og sætte fut i stregspillet, hvor det var meningen, Susan Thorsgaard skulle starter inde. Jan Pytlick har pludselig fået store hovedbrud før kampen, der spilles mod syv ungarere på banen – og 5.300 på lægterne.
Kristina Kristiansen overtager naturligt taktstokken, men hvis Lotte Grigels skade – formentlig knæet – er alvorlig og holder hende ude af resten af slutrunden, har landstræneren stadig mulighed for at hente tre forstærkninger. Deriblandt Lærke Møller, som er med i bruttotruppen på 28 spillere.
SLUT: EM-drømmen lever efter ny sejr
Team Esbjerg-træner Lars Frederiksen har netop spurgt hos DHF’s videomand, hvor alvorligt Lotte Grigel er kommet til skade – men der er ikke overblik over situationen endnu.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.