Annonce:
Annonce:

Chok ramte dansk VM-lejr: Nu er der gode nyheder

René Toft Hansens lyskeskade holder stregspilleren ude af VM, men hans bror skrives nu ind i truppen

Rene Toft er ude af VM. Hør her, hvad det betyder for Danmarks VM chancer for at vinde titlen.
Annonce:
Følg Håndbold

Stregspilleren Henrik Toft Hansen erstatter René Toft Hansen i det danske håndboldlandsholds VM-trup på 16 spillere forud for kampen mod Ungarn.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

René Toft, der også er stregspiller, pådrog sig en skade i lysken i den sidste gruppekamp mod Norge.

Danmark vandt kampen 30-26 og sikrede sig gruppesejren.

På et pressemøde fredag meddelte den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen, at skaden ville holde René Toft ude af resten af VM-slutrunden.

Men heldigvis er der midt i sorgen gode nyheder, da Henrik Toft meldes kampklar til at tage sin storebrors plads i VM-truppen.

- Henrik Toft har været i landsholdslejren under hele slutrunden, men har brugt de seneste uger på at blive helt kampklar efter en skade, han pådrog sig under træning i starten af januar.

Annonce:

- Sidste og afgørende test fandt sted under gårsdagens træning og gav så gode resultater, at landsholdets medicinske stab har givet grønt lys for, at PSG-spilleren igen kan trække landsholdstrøjen over hovedet, skriver DHF lørdag.

Henrik Toft meldes klar til kamp. Foto: Jens Dresling.
Henrik Toft meldes klar til kamp. Foto: Jens Dresling.

Med indskrivningen af Henrik Toft har Nikolaj Jacobsen brugt to af de tre udskiftninger, han har til rådighed.

Der har også været tvivl om Nikolaj Øris, som udgik i kampen mod Norge. Han forlod banen med smerter i venstre baglår.

Selv udtrykte Øris optimisme om skadens omfang, men ifølge TV2 Sport har han været igennem en større skanning. Han deltog heller ikke i fredagens træning.

Danmark møder lørdag aften Ungarn i Boxen i Herning. Det er første af tre opgør i mellemrunden, hvor der spilles om semifinalepladser.

Foruden Ungarn skal Danmark møde Sverige og Egypten.

Danmark begynder mellemrundespillet med fire point. De to bedst placerede nationer i de to grupper i mellemrunden avancerer til semifinalerne.

Sverige har ligesom Danmark fire point, mens Norge og Ungarn følger efter med henholdsvis to og et point før de afgørende gruppekampe.

Landsholdsstjernerne langer hårdt ud: Det er helt håbløst!

VM-skandale! Spanske spillere på hospitalet efter uheld

Dybt berørt Henrik Toft: - Jeg kan ikke tale om René

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: