Dårligt EM-nyt: Landsholdsspiller alvorligt skadet

Simon Hald, som i januar var med til at vinde VM-guld med Danmark, er ude i otte-ti måneder

Simon Hald var med til at vinde VM-guld i januar, og var også med, da landsholdet blev hyldet på Rådhuspladsen i København. Video: Morten Ildal.

Simon Hald har revet sit korsbånd over og er ude i op til ti måneder. Det skriver Flensburg-Handewitt på klubbens hjemmeside.

Den danske stregspiller blev skadet i søndags, da Flensburg-Handewitt gæstede Aalborg Håndbold i en Champions League-kamp.

Skaden opstod 25 minutter inde i kampen, hvor Simon Hald røg i gulvet og tog sig til sit venstre knæ.

En undersøgelse og skanning, som lægestaben i Flensburg-Handewitt har foretaget mandag, har vist, at skaden er alvorlig, og at han skal opereres en af de nærmeste dage.

Pausen på otte til ti måneder betyder, at Simon Hald blandt andet går glip af januars EM i håndbold og formentlig også resten af denne sæson i den tyske Bundesliga.

Simon Hald Jensen fik et grimt vrid i knæet mod sin gamle barndomsklub. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Simon Hald Jensen fik et grimt vrid i knæet mod sin gamle barndomsklub. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Flensburg-Handewitts cheftræner, Maik Machulla, er ærgerlig på danskerens vegne.

- Vi er alle i chok. Jeg kunne se episoden fra sidelinjen og tænkte straks, at der var sket noget alvorligt. Nu ved vi, at Simons forreste korsbånd er revet over.

- Jeg er ufatteligt ked af det på Simons vegne. Vi vil støtte ham så godt som muligt som hold, så han hurtigst muligt kan vende tilbage på banen, siger Maik Machulla til klubbens hjemmeside.

Se også: Nikolaj tvunget i skole: Kan koste EM
Se også: De danske mestre imponerer og slår tysk storhold
Se også: Scoop af dansk topklub: Henter landsholdsspiller hjem

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere