Damgaards EM-dom er faldet

Michael Damgaard slipper med skrækken efter sit grimme uheld i søndagens kamp mod Frankrig

Michael Damgaard skadet og i store smerter (Foto: Lars Poulsen)
Michael Damgaard skadet og i store smerter (Foto: Lars Poulsen)

Den 25-årige tordenskytte Michael Damgaard bliver klar til EM. Det står klart efter en scanning, oplyser DHF i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

- Billederne viser det, jeg vil kalde en klassisk forstuvning. Så der er altså ikke tale om hverken brud eller beskadigede ledbånd, siger herrelandsholdets erfarne fysioterapeut Peter Poulsen i pressemeddelelsen.

Damgaard, der på bare en halvleg skød Norge i sænk med otte kasser, kom sammen med resten af truppen hjem til Danmark mandag. Her blev han scannet på Aleris-Hamlet Privathospital, og det var altså billeder, der gav godt nyt til Magdeburg-spilleren.

Det er dog ikke sikkert, at Damgaard bliver klar til de første kampe ved EM.

- Vi vil nu behandle Damgaard intensivt de næste dage, men lige nu og her er det umuligt at sige præcist, hvornår han er klar til at spille håndbold igen, lyder det fra lægestaben.

Den skadede Michael Damgaard hjælpes ud af hallen i Paris af holdleder Kai Johansen (Foto: Lars Poulsen)
Den skadede Michael Damgaard hjælpes ud af hallen i Paris af holdleder Kai Johansen (Foto: Lars Poulsen)
 

Michael Damgaard har spillet 14 landskampe, og det var i den seneste, at det nær var gået helt galt. Her landede han uheldigt på Henrik Toft Hansens fod og vrikkede sin egen om.

Han måtte bæres fra banen og var selv ikke særlig fortrøstningsfuld efter kampen. Men den 25-årige falstring kan altså ånde lettet op. Han kommer med til slutrunden i Polen, der for Danmarks vedkommende begynder lørdag aften kl. 20.15 mod Rusland.

Danmark er desuden i gruppe med Ungarn og Montenegro.

Den endelige EM-trup udtages senere tirsdag.

Michael Damgaard har tidligere været ude for et uheld på håndboldbanen. Faktisk så voldsomt, at han ikke kan holde sin egen tallerken. Læs den historie på linket herunder.

Se også: Griber ud efter EM-succes: Men kan ikke holde en tallerken

Se også: Rystende lavt dansk bundniveau

1 af 2 Den skadede Michael Damgaard hjælpes ud af hallen i Paris af holdleder Kai Johansen (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Michael Damgaard skadet og i store smerter (Foto: Lars Poulsen)
8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere