Daniel Svensson lukker røven

- Det er gået fuldstændig over gevind, siger Skjern-spilleren, der selv kaldte Peter Balling ’svans’, da Skjern og Tvis mødtes i pokalfinalen

Daniel Svensson råbte svans efter Peter Balling (t.v. i hvid bluse), da Tvis og Skjern mødtes i pokalfinalen. (Foto: René Schütze)
Daniel Svensson råbte svans efter Peter Balling (t.v. i hvid bluse), da Tvis og Skjern mødtes i pokalfinalen. (Foto: René Schütze)

- Det er gået fuldstændig over gevind. Jeg beklager meget, men jeg er nødt til at sige, at jeg ikke kan kommentere sagen yderligere. Det er min approach lige nu. Jeg tror, det er den kloge udvej.

Daniel Svensson er tømt for ord, når det gælder det ’Bøsserøv-gate’, han selv startede ved i et TV2-interview at afsløre, at den kommende kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen i raseri havde råbt bøsserøv efter Svensson – der kort forinden var lusket af banen med et rødt kort for en harpikseret halal-slagtning af Team Tvis Holstebros lammende venstrehånd Peter Balling.

Netop de to havde i pokalturneringens Final 4 for nylig et sammenstød, hvor Daniel Svensson pådrog sig en to minutters udvisning for en hård tackling og på vej ud af banen fnyser: ’Rejs dig nu op din lille svans, mand!’

Det kan man tydeligt se og høre på en amatørvideo, der florerer på Facebook.

Klas Bruun Jørgensen har haft en skidt torsdag morgen. (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Skamfuld Klavs Bruun råbte 'bøsserøv': Værst at skulle fortælle det til mine børn

Så hvorfor må Klavs Bruun Jørgensen ikke sige bøsserøv, når Daniel Svensson selv kan finde på at råbe svans?

- Æh… Der er altså rigtig mange ting, jeg kunne forklare om lige præcis det og hele det her hurlumhej, men mit svar er, at jeg intet har at sige. Siger Daniel Svensson.

Skjern-kæmpen vil heller ikke fortælle, om han synes, Nikolaj Jacobsen trods alt har en pointe, når fynboen siger, at ordvekslinger på banen bør forblive der. De skal ikke basuneres ud i medierne efterfølgende.

Ulrik Wilbek kalder Klavs Bruun Jørgensens verbale angreb 'uacceptabelt', men freder ellers den kommende landstræner. (Foto: Lars Krabbe) Håndbold Wilbek freder sin landstræner efter 'bøsserøvs-angreb': 'Vi lukker sagen her'

- Jeg har været nok igennem, og det kan jeg levende forestille mig, at Klavs Bruun også har. Jeg vil ikke sige mere, siger Daniel Svensson, der dog er klar til udelukkende at lade højrelabben tale, når Skjern lørdag eftermiddag møder Århus i en sidste og betydningsløs slutspilskamp.

Men munden står stille. Svensson har lukket røven! 

12 kommentarer
Vis kommentarer