Danmark fik spanskrøret: Stor nedtur i EM-semifinalen

Danmark tabte EM-semifinalen med 25-29 til Spanien efter en miserabel offensiv indsats, hvor det meste løb ud i sandet. Det samme gjorde drømmen om guld, og nu byder søndag på en kamp om tredjepladsen

Mikkel Hansen og co. ramte bestemt ikke dagen mod spanien. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen og co. ramte bestemt ikke dagen mod spanien. Foto: Jens Dresling
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Hvad var det lige, der foregik?

Nikolaj Jacobsen må have grublet over spørgsmålet gennem det meste af semifinalen mod Spanien, og måske har landstræneren ikke fundet hele forklaringen endnu.

Sikkert er det, at en del af svaret skal findes i det faktum, at den danske offensiv svigtede totalt, hvorfor søndag nu byder på en dyst om bronze i stedet for en kamp for guld.

Holdet fra den iberiske halvø leverede til gengæld en helstøbt indsats MVM Dome og vandt 29-25 efter at have været bagud 13-14 ved pausen.

Men det var rodet i begge ender til at starte med. Og det nærmest uanset, hvem der forsøgte sig.

Den danske bredde er blevet rost til skyerne ved dette EM, men paradokset ville, at stort set hele stjerneparaden svigtede fredag aften.

Så bliver det svært at komme nogen vegne. I hvert fald til finalen.

Hverken stjernerne eller bredden leverede på topniveau i dag. Foto: Jens Dresling
Hverken stjernerne eller bredden leverede på topniveau i dag. Foto: Jens Dresling
 

Landin viste vejen
Danmark fik ellers et gunstigt udgangspunkt for succes til starte med. Takket være bagerste mand.

Niklas Landin er tidligere i karrieren blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller, og i første halvleg viste han hvorfor. Den danske anfører lukkede fuldstændig ned for de spanske skytter og leverede med afstand sin bedste halvleg ved slutrunden.

Den kunne dårligt komme på et bedre tidspunkt, for der var i sandhed brug for redningerne på en aften, hvor den danske offensiv - for første gang i turneringen - konstant havde enorme problemer.

Mikkel Hansens små genialiteter kunne ikke opveje den høje fejlprocent, ligesom Mathias Gidsel kun glimtede i korte perioder og oftest blev klemt inde over midten.

Mikkel Hansen funklede i momenter, men der var også for mange svipsere undervejs. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen funklede i momenter, men der var også for mange svipsere undervejs. Foto: Jens Dresling
 

Kæmpe bedrift i målet
Nikolaj Jacobsen tog sig hurtig til hovedet  på sidelinjen, alt imens Danmark kylede nemme bolde væk i begyndelsen af kampen.

Efter 11 minutter og 48 sekunder kunne han ikke holde ud at se på det længere og smed selv timeout-kortet.

På det tidspunkt var der kun scoret fem mål, og stillingen var 3-2 til Danmark.

Det fortalte en historie om to målmænd, der leverede på voldsomt højt niveau. Problemet for Danmark var, at Gonzalo Pérez de Vargas kun skruede yderligere op for sin redningsprocent i anden halvleg, mens Landin til gengæld mistede grebet i den anden ende.

På Spaniens banehalvdel havde det danske landshold fortsat ikke fundet noget, der mindede om løsninger på problemerne i det etablerede angrebsspil.

I kampens indledning levede Nicklas Landin til fulde op til prædikatet som verdens bedste målvogter. Det var han ikke efter pausen: Jens Dresling
I kampens indledning levede Nicklas Landin til fulde op til prædikatet som verdens bedste målvogter. Det var han ikke efter pausen: Jens Dresling
 

Kollektivet kom til kort
Mikkel Hansen, der ellers havde et forrygende tag på selvsamme modstander i både VM- og OL-semifinalen sidste år, fandt aldrig lignende højt niveau. I Kairo og Tokyo blev det begge gange til imponerende 12 træffere for PSG-stjernen. På EM-scenen i Budapest måtte han nøjes med otte.

Den danske topscorer forsøgte ellers at træde i karakter, men som resten af det danske kollektiv kom han ganske enkelt til kort mod en storspillende spansk defensiv.

Når selv Emil Jakobsen begynder at brænde flere gange fra fri position, er det bare en af de der aftener …

Nikolaj Jacobsen har to VM-guldmedaljer som landstræner, men han må vente et stykke tid med sin første EM-titel som landstræner. Foto: Jens Dresling
Nikolaj Jacobsen har to VM-guldmedaljer som landstræner, men han må vente et stykke tid med sin første EM-titel som landstræner. Foto: Jens Dresling
 

Mislykket dansk slutspurt
Ti minutter inde i anden halvleg bragte Spanien sig så foran for første gang, og siden så de forsvarende mestre sig ikke tilbage.

Danmark forsøgte at iværksætte et comeback mod slutningen, men jagten på den bedrift blev alt for tandløs. I den anden ende sagde de spanske spillere fortsat tak for tapas og serverede nu også offensiv håndbold af meget høj klasse.

Bid for bid åd de sig tættere på overraskelsen. Særligt takket være højrefløjen Aleix Gomez, der stod for 11 træffere og dermed blev opgørets topscorer.

Efter 60 minutter var sejren en realitet. Europamestrene er i finalen. EM-favoritterne skal kæmpe om bronze.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+