Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Danmark ikke alene: EM-kæmper ydmyget inden slutrunde

Overblik: Danmark fik stryg af Frankrig, men for en lang række modstandere bød opvarmningen til EM på chokerende resultater

Domagoj Duvnjak er Kroatiens helt store stjerne. Og da man sparede ham i lørdagens kamp mod Slovenien gik det helt galt (Foto: Lars Poulsen)
Domagoj Duvnjak er Kroatiens helt store stjerne. Og da man sparede ham i lørdagens kamp mod Slovenien gik det helt galt (Foto: Lars Poulsen)

12 mål i en håndboldkamp. 60 minutter. Syv mål de første 30 minutter. Fem mål de sidste 30.

Hvis de danske spillere føler sig en anelse rundt på gulvet efter mødet med de franske EM-favoritter, så skal de bare ringe til deres groggy polske kolleger.

De går ind til deres første kamp ved EM på hjemmebanen - foran 15.000 fanatiske tilskuere - med en 26-12-lussing i bagagen. En så syngende lussing, at ekkoet formentlig fortsat vil kunne høres i Tauron Arena i Krakow fredag aften kl. 20.30, når Serbien venter.

De spanske bronzevindere fra EM i Herning har været knusende overbevisende i deres træningskampe inden EM. Fredag pryglede de Sverige med 17-7 i første halvleg og samlet 32-22. Og lørdag kunne heller ikke Brasilien stille noget op, men tabte dog kun 37-30.

Dermed vandt Spanien også turneringen foran Polen, Brasilien og så vores svenske naboer, der måtte rejse hjem med tre nederlag og store problemer frem mod slutrunden.

Se også: Uheldige Damgaard: Jeg håber, vi ses i Polen

De spanske landsholdsstjerner med det synlige bevis på en fremragende turnering (Foto: EFE)
De spanske landsholdsstjerner med det synlige bevis på en fremragende turnering (Foto: EFE)

En af årsagerne til Spaniens storspil skyldes Raul Entrerrios. Se hans geniale 'Laudrup-finte' herunder

OL-guldvindere ydmyget
Helt galt gik det også for Kroatien. De tidligere verdensmestre og OL-guldvindere spillede to gange mod Slovenien og vandt det første opgør med 31-30.

Lørdag spillede man uden verdensstjernen Domagoj Duvnjak. Det skulle vise sig at udvikle sig til en af mørkeste kapitler i kroatiske håndbold.

En tæt første halvleg sluttede med 14-12 til slovenerne. Efter pausen gik Kroatien totalt i stå. Blot fem gange formåede de at score, mens Slovenien foran hjemmepublikummet scorede hele 18 gange og dermed vandt 32-17.

Tyskland og Island varmede op mod hinanden med en tæt sejr til hvert mandskab.

Danmark vandt over Qatar og Norge, men fik ørene i den franske favorit-maskine søndag, hvor det blev til fransk sejr på 36-28. Gudmundur Gudmundsons tropper spiller sin første kamp ved EM lørdag kl. 20.15 mod Rusland i Gdansk.

(Polfoto) Sport og Spil Husker du de jernhårde ladies? Her er de i dag

(Arkivfotos: Mads Madsen, Preben S. Søborg, Thomas Wilmann og Lars Krabbe) Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

Lækkert mål: Se spaniens 130 kg. tunge stregspiller skrue bolden i kassen

Forhåbentlig bliver Michael Damgaard klar til EM, der begynder lørdag for Danmarks vedkommende. Storskytten vred om på anklen i søndagens kamp (Foto: Lars Poulsen)
Forhåbentlig bliver Michael Damgaard klar til EM, der begynder lørdag for Danmarks vedkommende. Storskytten vred om på anklen i søndagens kamp (Foto: Lars Poulsen)

Frankrig kunne lade sig hylde som vindere af Golden League efter den overbevisende sejr

Afstemning: Hvem vinder EM?

Se resultat

Afstemning: Hvem vinder EM?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen