Danmark saver Norge midtover

De danske håndboldherrer var alt for stærke til Norge, der blev slået med 37-21

Danmark vandt stort i den første landskamp efter EM i januar. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark vandt stort i den første landskamp efter EM i januar. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Der var klasseforskel, da de danske håndboldherrer knuste Norge i årets første Golden League-kamp i Aalborg.

Danmark vandt med hele 37-21 i en kamp, hvor landstræner Nikolaj Jacobsen gav chancen til flere spillere, der ikke var med ved EM-slutrunden i januar.

Blande de nye ansigter var Jacob Lassen, der scorede fem mål i kampen, mens målmand Emil Nielsen leverede en redningsprocent på 47 i anden halvleg.

De to hold fulgtes ad på måltavlen i begyndelsen. Men lidt over halvvejs gennem første halvleg begynde danskerne at trække fra med en føring på fire mål.

Efter første halvlegs slutfløjt lød den føring på 18-12. Men dominansen stoppede ikke der.

I anden halvleg blev det for alvor grimt for nordmændene, hvis forsvar gik i total opløsning over for den stærke danske offensiv.

Nikolaj Jacobsen skiftede hyppigt ud, hvilket gav flere spillere muligheden for at tage del i den store målfest.

Sejren giver Danmark en god start på Golden League, som spilles i denne uge.

Golden League er en træningsturnering arrangeret af Danmark, Norge og Frankrig. De tre nationer inviterer en fjerde nation med i løbet af en sæson, hvor der spilles tre turneringer. Værtskabet skifter mellem de tre arrangerende nationer.

I denne sæson er Spanien inviteret som gæst. Årets første Golden League-turnering spilles på dansk grund i Aarhus, Aalborg og Herning.

De danske håndboldherrer spiller deres næste kamp lørdag, hvor modstanderen hedder Spanien i Jyske Bank Boxen i Herning.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+