Danmark spiller tidligt: DR ærgrer sig

Danmarks kvartfinale-brag bliver spillet tirsdag allerede klokken 17.30, hvilket kan koste tv-seere for Danmarks Radio

Sandra Toft og de danske stjerner skal spille tre timer tidligere, end de er vant til. Foto: Lars Poulsen
Sandra Toft og de danske stjerner skal spille tre timer tidligere, end de er vant til. Foto: Lars Poulsen
Følg Håndbold

Hvis du lige har smidt lasagnen i ovnen, sat risengrøden over eller ved at tilberede en af de mange billige flæskestege fra landets supermarkeder, så skal du ikke kun holde øje med tiden for at undgå brændt mad.

Der er nemlig allerede kampstart mellem Danmark og Brasilien i VM-kvartfinalen klokken 17.30 på DR1 - tre timer tidligere end Danmarks kampe hidtil ved slutrunden.

Det tidlige tidspunkt skyldes, at VM-værten Spanien også spiller tirsdag, og som vært har de ret til at vælge kamptidspunkt først. De har naturligvis sat sig på det populære tidspunkt klokken 20.30 mod tyskerne.

- Vi plejer at blive prioriteret rigtig højt, og det er vi rigtig glade for, og så må vi leve med, hvis det nogle gange går lidt imod os, siger underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sport, Anders Kern Boje, til Ekstra Bladet.

- Vi har været så godt vant med de gode tidspunkter, så det er selvfølgelig ærgerligt, men det er vilkårene. Det er helt inden for retningslinjerne og rettighedskøbet. Det må vi bare indstille os på.

Tirsdag er det vind eller forsvind for Kathrine Heindahl og danskerne. Foto: Lars Poulsen
Tirsdag er det vind eller forsvind for Kathrine Heindahl og danskerne. Foto: Lars Poulsen
 

Danmark har indtil videre spillet klokken 20.30 midt i den såkaldte primetime, og det havde da også været at foretrække for DR.

- Det vil alt andet lige nok give lidt flere seere, fordi folk er mere vant til at se fjernsyn på det tidspunkt, men vi håber selvfølgelig, at folk tager lidt tidligere hjem og støtter op om Danmark.

- Jeg tør ikke gætte på, hvor meget præcist det betyder, men det skulle være mærkeligt, hvis det ikke betyder noget.

Danmark er hos bookmakerne storfavorit til at slå brasilianerne. Hvis Jesper Jensens mandskab vinder, bliver det TV 2, der viser semifinalen fredag.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Er du presset i VM Håndbold Manager? Få tirsdagens skarpe tips her (+)

Landsholdsstjerner løfter sløret: Tjener penge på billeder (+)

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.