KAIRO (Ekstra Bladet): Danmark er verdensmestre! Igen. Mikkel Hansen og co. slæber den enorme VM-pokal med hjem i flyet mandag, når holdet lige over middag dansk tid letter fra lufthavnen i Kairo med kurs mod Kastrup – og en vanvittig mangel på jubel og velkomst.
Det er fantastisk at vinde VM-titlen – det er en suveræn præstation at genvinde titlen, og dermed er Danmark definitivt helt oppe at ringe med de store hold, som svenskerne havde i Bengan Boys i 90’erne, da de konstant sloges mod de næsten lige så stærke russere.
Frankrig har siddet på tronen længe. Nu er det Danmark, der er det helt store dyr i åbenbaringen.
Niklas Landin! Hvem ellers? Det har ikke været et suverænt VM fra hans side, mere gennemsnitligt +. Men som for alle andre keepere gælder også for verdens bedste håndboldspiller, at han stepper helt vildt op, når det gælder.
Det gjorde det, og det gjorde han i finalen mod Sverige. Eventyrlige redninger ikke mindst, da Danmark fik slået et lille hul midtvejs i anden halvleg. Han blev sendt i brædderne af Jim Gottfridsson fem minutter før tid, men rejste sig – og som han plejer at sige: Et skud i hovedet er også en redning!
Han snuppede et svensk straffe ved 25-23, og jubelbrølet kunne høres til Alexandria. Oven i købet blev lillebror Magnus kort efter spillet blank på fløjen og cementerede sejren med scoringen til 26-23.
Der var ikke fejende flot, men mere hostende og harkende. Det var nervøst og fejlfyldt fra begge sider, og sådan bliver finaler ofte. Denne blev et langt stykke hen ad vejen en kavalkade af brændte chancer til begge sider mellem to hold, der VM igennem faktisk har spillet med høje udnyttelsesprocenter.
Det gjorde nas, at Lasse Svan fik en lægskade, det gjorde også ondt på nervesystemet, at Simon Hald ganske vist kæmpede sig til et par udvisninger og et straffe, som Mikkel Hansen så brændte – og Simon Hald missede selv tre kæmpe chancer og rystede virrede forståeligt voldsomt med hovedet i tilbageløb efter helt fri at have skudt forbi mål.
Magnus Saugstrup rendte ind i to udvisninger, og sådan kan man blive ved. Der var udfordringer nok for Nikolaj Jacobsen, der havde Johan Hansen siddende ude blandt tilskuerne. Ergo måtte Nikolaj Øris så i aktion – og Mathias Gidsel en tur ud på fløjen.
Og hvad skete så? Nikolaj Øris brændte et brag af en kamp af og bankede lynhurtigt fire bolde i boksen, mens Mathias Gidsel såmænd scorede fra fløjen.
Det lignede mere en brydekamp end engelsk vals, og hurra for det. Begge hold havde store problemer med at score, og bortset fra ved 8-6 og 10-12 var differencen aldrig større end én – indtil Danmark sled sig fra 20-20 på 23-20 i det 48. minut.
Hvor Nikolaj Øris i første halvleg og kort inde i anden afdeling bankede bolde ind, blev det så en anden reservist, Jakob Holm, der kom ind og plaffede fire ind i streg.
Danmark trak fra til sidst og bevarede forspringet. Svenskerne skød sig døde på Niklas Landin, og de danske spillere kunne danse champagnedans og juble højlydt. Sikken fest!
