Dansk Barça-komet: Jeg stolede ikke på nogen

Håndboldlandsholdets nye bomber Lasse Andersson har været igennem et sandt skadeshelvede forud for VM i Frankrig. I en periode fik det ham til at tvivle på fremtiden og på de professionelle omkring ham

Den danske Barcelona-bomber Lasse Andersson har været igennem et sandt skadesmareridt, som har sat sine spor. Det fortæller han åbent og ærligt om. Foto: Lars Poulsen.
Den danske Barcelona-bomber Lasse Andersson har været igennem et sandt skadesmareridt, som har sat sine spor. Det fortæller han åbent og ærligt om. Foto: Lars Poulsen.

Lange Lasse Andersson smiler igen.

Men det er ikke så længe siden, at den 22-årige landsholdshåndboldbomber og Barcelona-spiller havde en helt anden og grimasse og kropsholdning. En, der nok mere passede til en trist kærlighedsfilm.

For gennem store dele at sin ellers relativt korte karriere, har Andersson været plaget af springerknæ. Skaden er ikke forsvundet. Men den har ikke drillet ham i et halvt år, og han er derfor klar til at kæmpe for en plads i VM-truppen, der snart drager til Paris.

Andersson ser tilbage på en periode, hvor han gjorde alt for at få styr på knæene. Men lige lidt hjalp det. Og så blev han fortvivlet.

- Til sidst stolede jeg ikke rigtig på nogen af lægerne, som ellers skulle være de bedste på området. Jeg stolede heller ikke på så mange fysioterapeuter herhjemme. Kun et par enkelte. De sagde alle sammen: ’Du skal bare gøre sådan og sådan’. Men jeg havde prøvet en masse ting og ingen af dem virkede. Til sidst blev jeg så frustreret, siger Andersson til Ekstra Bladet.

Ked af det og ærgerlig
Skaderne satte flere gange en brat stopper for Anderssons udvikling. For det var hele tiden et skridt tilbage. Det gjorde han trist.

- Jeg var ked og ærgerlig over, at jeg tidligere skulle sidde træninger over og ikke kunne være med fuldt ud, da jeg havde problemerne. Jeg missede en masse timer på banen. Der var fuldstændig frustrerende, for jeg ville gerne, men når jeg ikke kunne blev jeg irriteret og trist, når det gik så langsomt fremad.

Men Andersson nægtede at give op. Der måtte være en løsning på de drilske springerknæ.

- Men så tænkte jeg, alle kan ikke rende rundt og have den samme smalle tankegang og tilgang til tingene. Der er altid nogen, der tæ nker anderledes, og det var dem, jeg skulle lede efter. Jeg troede på, at der skulle noget anderledes til, og det fandt jeg heldigvis, siger Andersson.

Blev reddet af spanier
Kometen henviser til den spanske læge fra Barcelona, Dr. Guti, som danskeren opsøgte i april 2015. Han fik styr på danskerens knæ, da han har mange års erfaringer med den type skader. Og samarbejdet er fortsat, Efter Andersson i sommer skiftede til netop storklubben Barcelona.

Danskeren må hver eneste dag igennem grundige og krævende knæøvelser fra Dr. Guti for at holde styr på knæene. Ellers går det galt.

- Jeg har ikke rigtig været i tvivl om, at jeg skal træne og varme knæene grundigt op. Det bruger jeg mange timer på. Også på udstrækning. For jeg ved nu af erfaring, at det virker. Nu har jeg været igennem rigtig, rigtig meget med mine knæ over en lang periode, så det skal bare gøres.

Selvom processen har været hård for den unge og uerfarne dansker har lysten til at ville vinde og være med drevet ham hele vejen. Nu vil han til VM.

- Det betyder meget op til sådan en turnering som VM, at jeg har kunnet være med til alle træninger uden at skulle sidde over. Sådan var det ikke inden OL, hvor jeg var inde og ude hele tiden. Nu føler jeg mig klar.

Danmark spiller, med eller uden Lasse Andersson, første kamp ved VM i Paris den 13. januar mod Argentina.

Mandag den 9. januar udtager Gudmundur Gudmundsson sin endelige VM-trup. Her forventes det, at Andersson er med. 

Se også: Skjern forlænger med dansk trænerduo

Se også: EM-spiller fortsætter karrieren i Silkeborg-Voel

Se også: Greven blev adlet – teenager tryllede

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere