Annonce:
Annonce:

Dansk CL-triumf: Aalborg vinder sikkert

Med en tremålssejr i Slovenien fik Aalborg en god afslutning på Champions Leagues gruppespil

Aron Palmarsson havde en stor aften med ti scoringer, da Aalborg vandt i Celje. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aron Palmarsson havde en stor aften med ti scoringer, da Aalborg vandt i Celje. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Aalborg Håndbold tager en succesoplevelse med ind i Champions Leagues knockoutfase.

I den sidste kamp i et lidt ujævnt gruppespil vandt nordjyderne uden de store problemer med 34-31 på udebane over Lasko Celje fra Slovenien.

Dermed slutter Aalborg på femtepladsen og skal møde nummer fire fra den anden gruppe i to kampe om retten til at møde Barcelona i kvartfinalen.

Anført af en stærkt spillende Aron Palmarsson tog aalborgenserne hurtigt initiativet i en noget stemningsforladt arena.

Celje havde allerede inden kampen udspillet sin rolle i turneringen, og slovenerne halsede efter i hele første halvleg.

Nordjyderne havde ingen problemer med at spille sig til chancer, og blandt andet seks fuldtræffere af Palmarsson gav Aalborg en 19-15-føring med til pausen.

Den danske dominans fortsatte efter sidebyttet, hvor Aalborg med tre hurtige mål bragte forspringet op på syv mål.

Sebastian Barthold og Kristian Bjørnsen havde en fin aften på de to fløje, og det var kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

At den 'kun' blev på tre overskydende mål må i nogen grad tilskrives, at aalborgenserne forståeligt nok skruede ned for tempoet i slutfasen.

Celje fik reduceret til slutresultatet 31-34, men forskellen var reelt større, end cifrene antyder.

Aalborg må nu afvente sin modstander i knockoutfasen. Første kamp spilles om tre uger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: