Dansk håndbold-helt skal være far: Det var ikke planlagt

Svenske Ulrika Toft Hansen og hendes mand, Henrik Toft Hansen, skal være forældre igen

Ulrika Toft Hansen og hendes mand, Henrik Toft Hansen skal have et barn mere. Foto: Anders Brohus/Ritzau Scanpix
Ulrika Toft Hansen og hendes mand, Henrik Toft Hansen skal have et barn mere. Foto: Anders Brohus/Ritzau Scanpix

Den svenske landsholdsspiller i håndbold Ulrika Toft Hansen er gravid, og dermed har hun spillet sin sidste kamp for Team Esbjerg. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen fortæller, at det ikke var planlagt, men at hun og hendes mand, den danske landsholdsspiller Henrik Toft Hansen, glæder sig til familieforøgelsen.

- Jeg er virkelig splittet. Jeg havde på den ene side ikke tænkt mig at skulle være mor igen lige nu, da jeg spiller så god håndbold, og jeg ved, at jeg skuffer både mig selv og mange mennesker i og omkring Team Esbjerg.

- På den anden side passer det perfekt i forhold til vores søn, Olivers, alder, og vi glæder os til at skulle være forældre igen, siger Ulrika Toft Hansen.

Ulrika Ågren tager et billede af kæresten Henrik Toft Hansen der står med sin nevø, søn af René Toft Hansen. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Ulrika Ågren tager et billede af kæresten Henrik Toft Hansen der står med sin nevø, søn af René Toft Hansen. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Se også: Henrik Tofts kone er svensk: Sådan løser de det dilemma

Se også: Svensk profil i tårer efter dansk besøg: 'Så himmelsk dejligt'


Ulrika Toft Hansen spillede to succesfulde sæsoner i Team Esbjerg i årene 2010-2012, og efter at have spillet i Randers HK og tyske Buxtehuder SV vendte hun i november 2016 tilbage til klubben få uger efter fødslen af sin søn.

Hun har i de to perioder i Team Esbjerg spillet 135 kampe og scoret 444 mål.

Henrik Toft Hansen skifter til sommer fra Flensburg-Handewitt til Paris Saint-Germain, hvor han blandt andre bliver holdkammerat med landsholdskollegaen Mikkel Hansen.

Parret forventer at flytte til Frankrig i slutningen af juli kort efter fødslen.

Se også: Nikolaj med de gamle dyder - men intet nøgenløb

Se også: Pas på i svinget: EM-spillere ramt af køresyge!

Nora Mørk har fået hacket sin smartphone. Foto: All Over Press Sport og Spil Danske håndbolddarlings rystede: Veninden fik stjålet nøgenbillederne

5 kommentarer
Vis kommentarer