Dansk klub lammet af corona: Fire kan træne

Spillere, ledere, træner og administration er lagt ned af corona i Viborg HK, der har fået tre kampe udskudt

Viborg-træner Jakob Vestergaard er ramt af corona og kan fortælle, at kun fire spillere i truppen er i stand til at træne i øjeblikket. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Viborg-træner Jakob Vestergaard er ramt af corona og kan fortælle, at kun fire spillere i truppen er i stand til at træne i øjeblikket. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Viborgs håndboldkvinder har fået rykket tre kampe i det nye år grundet coronasmitte i truppen og ledelsen.

Kun fire af Viborgs spillere er i stand til at træne i øjeblikket. Det oplyser klubben tirsdag på sin hjemmeside.

Viborg skulle have mødt Skanderborg til den anden ligakamp i år, men også den kamp blev udskudt på grund af corona. Årets første programsatte kamp i søndags mod Team Esbjerg blev også udsat.

Desuden er Viborgs første europæiske kamp på søndag hjemme mod rumænske Valcea i European League udskudt til en endnu uvis dato.

- De mange kampflytninger skyldes, at truppen og ledelsen omkring truppen stort set er lammet på grund af coronatilfælde, oplyser Viborg.

Cheftræner Jakob Vestergaard, der også er coronaramt, meddeler, at situationen er sådan, at det lige nu kun er Laura Holm Andersen, Mathilde Rivas Toft, Kristina Jørgensen, Signe Vetter og Tonje Enkerud, der kan træne.

- Administrationen er også hårdt ramt af virussen, og derfor er kontoret fysisk lukket resten af ugen, mens man stadig kan komme i kontakt med klubben på telefon og mail, lyder det fra den coronaramte klub.

Der er heller ikke fundet nye datoer til afvikling af de to ligakampe endnu.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale