Dansk landsholds-stjerne droppede VM-festen: - Ren og skær misundelse

Michael Damgaard blev vraget før VM og indrømmer, at han er top-misundelig. Han så ikke et sekund af Danmarks finale-triumf, men fik til gengæld tid sammen med sin datter under slutrunden

Michael Damgaard er tilbage efter 15 måneder væk fra landsholdet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Michael Damgaard er tilbage efter 15 måneder væk fra landsholdet. Foto: Tariq Mikkel Khan

Bang, slam, Damgaard. Den hårdt huggende lollik er tilbage i landsholdstruppen efter 15 måneders fravær. Helt ufrivilligt. Der er intet, Michael Damgaard hellere ville, end at kalde sig verdensmester.

Foreløbig må den 29-årige skytte fra Rødby nøjes med at kalde sig olympisk mester.

Januars VM-triumftog tog så hårdt på Magdeburg-spilleren, at han slukkede helt for fjernsynet.

- Så du finalen?

- Nej!

- Overhovedet ikke et sekund?

- Nej!

Michael Damgaard så et par minutter af semifinalen mod Frankrig.

- Jeg under dem alt, men jeg forsøgte at finde på noget andet at beskæftige mig imens. Jeg så lidt hist og her, men så lidt som overhovedet muligt. Det var svært for mig. Det er ren og skær misundelse, det kan jeg lige så godt indrømme, siger Michael Damgaard.

- Jeg havde da forståelse for, at mine kvaliteter bare ikke rakte til at blive udtaget, men jeg må vende det om og sige, at mine knæ så til gengæld nok har det bedre i dag, end hvis jeg havde spillet hele januar måned, siger han og tilstår blankt:

- Jeg ville nu gerne have kunnet kalde mig verdensmester. På hjemmebane…

I stedet brugte han tiden på at være sammen med datteren Clara Noelle.

- Hun bliver snart tre år, og lige pludselig begynder hendes verden at åbne sig, og så kan far bruges. Verden åbner sig også for mig, det er noget, jeg slet ikke kunne forestille mig. Hende sætter jeg højere end alt andet, så jeg er lykkelig for den tid, siger Michael Damgaard.

- Jeg har i forvejen et stort afsavn, fordi hun og hendes mor pt bor i Danmark, så jeg udnyttede tiden hjemme. Det var helt fantastisk. Hendes smil kan gøre godt for mange andre smerter.

Michael Damgaard under fodbold-opvarmningen i Baunehøj Hallen på Vesterbro i København. Det er helt fint, at han og de andre har kastet sig over håndbold... Foto: Tariq Mikkel Khan
Michael Damgaard under fodbold-opvarmningen i Baunehøj Hallen på Vesterbro i København. Det er helt fint, at han og de andre har kastet sig over håndbold... Foto: Tariq Mikkel Khan
 

I weekenden tabte Magdeburg pokalfinalen til THW Kiel. Lollikken scorede 15 i semifinalen, seks i finalen, blev turneringens topscorer, udtaget til All Star Team og kåret som MVP.

Læg så lige et par håndfulde frispilninger oveni, og du har billedet af en mand i topform før de to landskampe mod Montenegro. Topform i en ydmyg krop, der i bogstavelig forstand har været i knæ.

- Jeg har springerknæ i begge – både på over- og undersiden. Det venstre er værst. Det højre mærker jeg ikke under kamp, det venstre efterhånden så minimalt, at det nærmest ikke generer mig.

Landsholdslæge Morten Storgaard udførte en såkaldt ’dry needling’, hvor den syge sene bliver gennemboret med en nål. Men fysisk ville Michael Damgaard have været i stand til at spille VM.

- Nikolaj prioriterede anderledes, og det havde jeg forståelse for. Det endte med, at jeg røg lidt ud i skyggen, nu er jeg bare glad for at være her igen. Men det bliver måske lidt underligt at stå på banen, når de andre skal hyldes for VM-guldet på lørdag...

Se også: Skær ned på Champions League

Foto: Jens Dresling Håndbold - 8. apr. 2019 - kl. 16:15 Mikkel med dyster spådom

Se også: 60 kasser: Danskere tæppebomber Bundesligaen

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere