Dansk mystik: Derfor er Danmarks VM-stjerne ikke med

Stregkæmpen fra THW Kiel Rene Toft Hansen er ikke indskrevet i truppen til Danmarks VM-premiere mod Argentina, fordi IHF ikke har ville godkende hans albueskinne

Når det mandlige danske håndboldlandshold fredag aften tager hul på VM i Frankrig, bliver det i første omgang uden René Toft Hansen.

Det var i første omgang en stor overraskelse, og udelukkelsen skabte både mystik og grobund for spekulationer om Rene Tofts ve og vel efter et vanvittigt år for landsholdsstjernen, ikke blot her på Ekstra Bladet men også hos konkurrerende medier.

I følge DHF's hjemmeside er forklaringen på Tofts udeladelse dog, at den albueskinne, som Rene Toft har spillet med på både klub- og landshold de seneste seks år, ikke længere kan godkendes, da den indeholder metaldele, som efter IHF’s skærpelse af reglerne i sommeren 2016 ikke længere er tilladt.

Den beslutning kommer bag på landsholdets læge Steen Bo Kalms.

- Der er mig bekendt aldrig været episoder, hvor nogen er kommet til skade på grund af en albueskinne, og jeg har efterlyst videnskabelig dokumentation på skader forårsaget af en velpolstret bandage, fortæller lægen, der siden 1998 har fungeret som albue- og skulderspecialist og har været landsholdets faste læge siden 2006.

Toft slider og slæber vanen tro. Foto: Ernst van Norde
Toft slider og slæber vanen tro. Foto: Ernst van Norde

Mens sundhedsstaben omkring har forsøgt at finde nød-løsninger, så har Dansk Håndbold Forbund den sidste måned forsøgt at påvirke IHF’s regler på området.

- Vi har gjort, hvad vi kunne i kulisserne for at overbevise IHF om, at skinnen bør godkendes, og den Europæiske Håndboldspillerforening, EHPU, har også været på banen for at lægge pres på, siger generalsekretær Morten Stig Christensen.

- Blandt andet har vi i processen bedt IHF om at lade det være en medicinsk afgørelse, så det ikke var dommere eller delegerede uden lægefaglig baggrund, der foretog vurderingen. Det lykkedes, og derpå har de bedt os fremsende skinnen og en lægefaglig begrundelse, hvilket vi også har gjort, men det har desværre ikke ændret deres syn på sagen.

- Vi har kæmpet for at få den godkendelse, og det er klart, vi havde til det sidste håbet, at vi kunne få Rene Toft med i VM-truppen. Det er ærgerligt for Danmark, men det er mest af alt ærgerligt for Rene, som kan risikere at stå i en næsten umulig situation, når stramningerne også forventes indført i de europæiske klubturneringer.

DHF har natten til fredag sendt en dispensationsansøgning til IHF, som forventes behandlet i løbet af fredagen.

Glæde og smil hos René Toft Hansen ved sommerens vundne OL-finale. Foto: Jens Dresling.
Glæde og smil hos René Toft Hansen ved sommerens vundne OL-finale. Foto: Jens Dresling.
 

Danmarks kamp mod Argentina begynder klokken 20.45, og du kan selvfølgelig følge den LIVE med ekstrabladet.dk

Danmark er ved VM med i gruppe D, der også tæller Egypten, Sverige, Qatar og Bahrain.

De fire bedste hold går videre til ottendedelsfinalerne.

Se også: Dansk forsvarschef trygler mega-stjernen: Nu vil jeg ha’ bank af dig!

Se også: Talende Toft: Ingen kan erstatte René på banen

Se også: Derfor må Rene Toft undgå pressen

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere