Dansk profil ude af OL-drama

De danske håndboldlandshold må klare sig uden Sandra Toft fredag eftermiddag i skæbnekampen mod Montenegro

sandra Toft kom sig ikke over sin gulvtur mod Rumænien (Foto: Lars Poulsen)
sandra Toft kom sig ikke over sin gulvtur mod Rumænien (Foto: Lars Poulsen)

Danmarks førstemålmand, Sandra Toft blev ikke klar til OL-dramaet mod Montenegro.

Det betyder, at den hasteindkaldte Mette Iversen Sahlholdt kan komme i aktion i kampen, hvor Danmark helst skal vinde for at komme videre til en OL-kvalifikation i marts.

Hun skal supplere straffekasthelten fra Rumænien-kampen,  Viborgs Rikke Poulsen.

Sandra Toft, der siden sin trafikulykke for nogle år siden, har døjet med næsten konstant hovedpine, blev mod Rumænien ramt af hårdt skud i hovedet.

Selv om hun kom på benene og spillede videre, har hun efterfølgende haft store problemer og sprang bl. a. torsdagens pressemøde over.

Senere valgte træner Klavs Bruun Jørgensen at kontakte den rutinerede Nykøbing F-målmand, som med sine 38 år er i bedste målmandsalder.

Mens Danmark skal vinde for at holde liv i håbet om at komme til OL, er Montenegro sikker uanset hvad, fordi det nye Balkan-land i kraft af 4. pladsen ved EM i Ungarn/Kroatien har fået to muligheder for at kvalificere til en OL-kvalifikation.

3 kommentarer
Vis kommentarer