Dansk stjerne gav Wilbek ultimatum: - Jeg magter ikke det her

En frustreret Conny Hamann-Boeriths var ikke glad for rolle ved VM i håndbold i 1993. Efterfølgende truede hun den daværende landstræner Ulrik Wilbek med karrierestop

Connie Hamann-Boeriths ses her med Anja Andersen efter OL-guld i Atlanta i 1996. Her var dog tæt på at droppe landsholdskarrieren i 1993. Foto: Ole Steen
Connie Hamann-Boeriths ses her med Anja Andersen efter OL-guld i Atlanta i 1996. Her var dog tæt på at droppe landsholdskarrieren i 1993. Foto: Ole Steen

Conny Hamann-Boeriths var en fast del af det danske håndboldlandshold, der var succesfulde i 1990'erne med EM- og OL-guld samt VM-sølv.

Landsholdskarrieren var dog tæt på at ende allerede efter VM i 1993. Ved mesterskabet var hun oversidder i de fleste kampe. Det gik dog godt for Danmark, der sikrede sig sølvmedaljer og blev fejret på behørig vis efterfølgende.

Mange lykønskede også Conny Hamann-Boeriths, selvom hun havde set de fleste kampe fra tribunen.

Det var ifølge Hamann-Boeriths en meget 'pinlig' oplevelse og fik hende til at tænke over sin fremtid.

- Jeg arbejdede i en børnehave, og alle de her små, lækre unger står og flager for mig og hylder mig som en helt. Jeg synes simpelthen, det var så maks pinligt at komme hjem og blive hyldet på den måde, for jeg følte virkelig ikke, at det var min medalje.

- Den følelse skulle jeg bare ikke have igen, siger Conny Hamann-Boeriths i håndboldmagasinet ’KONTRA’.

Tæt på landholdsstop
Det fik hende til at ringe til landstræner Ulrik Wilbek omgående. Her bad hun om mere spilletid, ellers ville hun stoppe på landsholdet.

- Efter VM i 1993 ringer jeg faktisk til ham (red., Ulrik Wilbek, daværende landstræner) og siger: 'Prøv at hør, Ulrik. Jeg magter ikke det her', siger hun.

Heldigvis for det danske kvindehåndbold endte hun med at fortsætte i de rød-hvide farver. I 1996 var hun med til at vinde OL-guld i Atlanta med blandt andet Anja Andersen, Janne Kolling og Lene Rantala på holdet.

Se også: Dansk toptræner skriver kontrakt med sin datter

For nyligt kom det frem, at Ulrik Wilbek har brugt lige lovligt mange penge på at indrette sit nye kontor

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen