Dansk stjerne klar i spyttet: - Det vil bare være latterligt dumt

Efter sejren over Ungarn vil Rasmus Lauge kun kigge frem mod mandagens kamp mod Egypten. Alt andet vil være 'latterligt dumt', som den danske playmaker formulerer det

Rasmus Lauge vil kun tænke på Egypten-kampen på mandag. Foto: Jens Dresling
Rasmus Lauge vil kun tænke på Egypten-kampen på mandag. Foto: Jens Dresling

HERNING (Ekstra Bladet): Danmark hev en arbejdssejr hjem over Ungarn, hvor specielt Jannick Green mellem stængerne pillede den ene ungarske bold efter den anden.

Sejren på 25-22 over Ungarn betyder, at Danmark har seks point i gruppen sammen med Sverige,. Onsdagens kamp mod de svenske naboer får dog ikke mange tanker hos Rasmus Lauge, fortæller han Ekstra Bladets udsendte.

- Hvorfor i alverden skulle jeg det. Hvorfor skulle jeg have fokus på Sverige nu, vi skal møde Egypten om lidt (på mandag, red.).

- Så du tænker overhovedet ikke over Sverige-kampen?

- Nej.

- Vi kan ikke bruge Sverige til en skid, hvis vi taber mod Egypten. Det vil bare være latterligt dumt, siger Rasmus Lauge.

Vigtigt med arbejdssejr
Rasmus Lauge tager opgaven mod Egypten meget alvorligt, og han mener, at måden, sejren kom i hus på mod Ungarn, er givende for holdet.

- Hvad er det vigtigste, som I kan tage med fra denne kamp til Egypten-kampen?

- Jeg synes, at vi arbejdede stenhårdt, og nu har vi to målmænd, som rigtigt er kommet ind i turneringen også. Så det ser rigtig godt ud. Det er altid godt at få de her arbejdssejre.

- Det betyder lidt på selvtilliden, i forhold til når det går alt for nemt. Det er godt at se, at man kan arbejde en sejr hjem, og det, tror jeg, bliver vigtigt for turneringen.

- Hvis du skal sætte et par ord på Jannick Greens præstation i målet?

- Han stod fuldstændig forrygende og er egentlig garant for, at kampen ikke bliver tættere. Deres målmand står også godt i anden halvleg. Jannick (Green, red.) kommer måske op på et lidt højere niveau og redder den ene store chance efter den anden.

Danmark møder Egypten mandag og Sverige onsdag i Boxen kl. 20.30.

Se også: Super-mand i Boxen: Danmark på den grønne Green

Se også: Trods overbevisende sejr: En spiller får kniven

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere