Dansk stjerne på krisemøde: Jeg skældte ud!

Anne Mette Hansen forvandlede sig til sig selv efter hårde samtaler oven på Tyskland-nedturen

Klavs Bruun Jørgensen har givet sig selv kniven for struben inden slutrunden. Video/redigering: Lars Poulsen, Ritzau Scanpix / Signe Skov

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): De har talt hårdt til hinanden, og de lod det ikke blive ved snakken. De gennemførte aftalerne inde på banen.

Anne Mette Hansen er den eneste verdensstjerne på det danske hold. Hun funklede først for alvor i kamp fire efter en helt igennem rædselsfuld indsats mod Tyskland. Men fire træffere – alle i starten – og en fornem indsats i begge ender af banen var stærkt medvirkende, da Danmark vågende fra de døde og slog Brasilien 24-18.

Nu resterer kun en ’simpel’ opgave mod Frankrig…

Anne Mette Hansen er markant lettet og meget glad efter sejren.

- Jeg blev sat godt op i dag i forhold til i går. Vi har talt om, hvordan vi gør hinanden gode. Det er pisse frustrerende, at jeg mod Tyskland skal ligge og pisse rundt i en kamp, som vi så taber med et mål.

Hvad har du f.eks. brokket dig over?

- Jeg skal jo ikke starte et pres på højre back mand-mand ind over midten, når jeg er højrehåndet. Det er jo for svært at lægge afleveringen tilbage, så det er bl.a. sådan noget, jeg har sagt.

Har du skældt nogen ud?

- Ja! Også mig selv.

Har I talt hårdt til hinanden?

- Ja, det synes jeg. Vi snakkede efter kampen og igen i dag og blev enige om, at vi simpelt hen er nødt til at steppe op. Det kan ikke passe, at nu står vi igen i en situation, hvor vi skal vinde en vind-eller-forsvind kamp mod Frankrig. Vi kunne have afgjort det selv inden.

Hvorfor tager I først den snak efter kamp tre?

- Jamen, jeg synes jo egentlig, vi spiller fint mod Sydkorea, men så er der én kamp mod Tyskland, hvor det stikker helt af. Det er det… Det er svært at forklare på forhånd, hvorfor vi ikke holder os til game-planen. Men vi har taget problemet op, og i dag gør vi det langt bedre.

Var Tyskland-kampen som at vende tilbage til mønstret fra EM sidste år?

- Narj. Det handler om, at vi spiller med håndbremsen trukket og ikke gør hinanden gode, og det er frustrerende.

Nu skal I så bare slå Frankrig…

- Ha, nu skal vi først have en hviledag. Men… De er jo sindssygt dygtige mand-mand. Umiddelbart vil jeg sige, franskmændene er favoritter – men det tror jeg da passer os fint.

Håndbold - 4. dec. 2019 - kl. 14:17 Danmarks karakterer: Stjernens strålende oprejsning


Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 3. dec. 2019 - kl. 13:55 Scheisse! Danmark i store VM-problemer

Toft jubler over den danske sejr i Japan Foto: Bom Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 4. dec. 2019 - kl. 13:58 Danmark rejste sig: VM-drømmen lever

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere