Annonce:
Annonce:

Dansk storsejr efter sjusket indsats

Danmark fumlede og famlede længe rundt, inden holdet langt om længe fandt melodien og slog Saudi-Arabien – men det skramlede fælt undervejs

Mikkel Hansen og de øvrige danske spillere kunne juble - men først efter en kamp, hvor de i lange perioder fumlede og sjuskede. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen og de øvrige danske spillere kunne juble - men først efter en kamp, hvor de i lange perioder fumlede og sjuskede. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Håndbold

BOXEN (Ekstra Bladet): Det er nok den sløjeste start på en midtjysk fest, der er set siden en generalforsamling i KFUM i midten af 50’erne. Gæsterne var i topform, værterne skulle i den grad trykkes på maven, før der for alvor var partystemning.

Danmark vandt trods alt 34-22 over Saudi-Arabien efter 17-11 ved pausen. Men det var ind imellem tæt på grusomt at være vidne til. Ikke mindst for landstræneren, der vel har følt sig udsat for et mindre araberkomplot…

Nikolaj Jacobsen var rasende! Landstræneren glemte helt sit dårlige knæ og huggede med beslutsomme skridt op mod den røde knap, der fik et ordentligt klask med en flad højrehånd.

Annonce:

Timeout! Og én af den slags med masser af ’for helvede’ og andre kraftudtryk. Man behøvede ikke at høre, hvad manden sagde. Det osede ude af hver en pore og med et tegnsprog, en blind ville have kunnet tolke alene på den heftige gestik.

Ikke tilfreds. Mildt sagt. 12-8 på tavlen efter 20 minutter mod et hold, der burde været kørt over og bugseret til genbrugspladsen med en raketstart, som det var tilfældet mod Chile og Tunesien i de to første kampe.

Den danske B-opstillling pissede i ørkenen, hvor sandet suger voldsomt, og på sådan en dag kan Nikolaj Markussen med fire afbrændere på fem forsøg næsten spille en saudisk målmand en klasse op. Mohamed Alsalem er som de fleste andre mennesker svær at passere, når man rammer ham lige på kroppen…

Defensivt hang det heller ikke sammen i et forsvar med Henrik Møllgaard og Anders Zachariassen centralt, Mads Mensah og den nybagte far Nikolaj Øris på backerne. Saudierne spillede enormt lange angreb og eksploderede så pludselig i heftige raids og diverterede såmænd endog med finurlige vip – og scoringer – mod en stivbenet dansk defensiv!

Annonce:

Nikolaj Jacobsen havde lovet underholdning trods den ringe modstand og en profilmæssig sparerunde. Det fik folk i Boxen i en langt fra fyldt Boxen først, da Magnus Landin blev jaget frem i 5:1, og Danmark gik fra 20-17 til 28-17 i en ruf.

Rasmus Lauge skulle formentlig have afspadseret 60 minutter, men blev i nødens stund sendt i aktion fem minutter før pausen. Det pynter med en mand, der gider kaste sig efter en løs bold på gulvet, vinder den og sætter en kontra i gang!

Man kan jo sagtens forstå, at professionelle folk leverer det, der skal til for at vinde komfortabelt – men ikke helt fatte, at der ikke er større ærgerrighed, når spillere fra næste geled får chancen for at føre sig frem i en hel kamp.

Så skulle man have troet, at en ordentlig røvfuld fynske bandeord og dessiner ville forvandle billedet efter pausen, men go’daw do! Nikolaj Jacobsen måtte hamre til den røde knap allerede efter fire minutter ved 18-15, og det blev endog 18-16!

Ind med Niklas Landin! Stor jubel fra Boxen – intet at juble over ude på bænken! Før til sidst.

Saudierne kæmpede så længe, der var olie i tønderne. Nikolaj Jacobsen har nok engang fået lidt at spekulere over, når det handler om holdets bundniveau.

Fik to års karantæne: Nu er færing til VM for Danmark

Tvunget ud efter kæmpe VM-bommert: Glemte trøjerne på hotellet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: