Annonce:
Annonce:

Dansk succes-klub: Vi vælger Wozniacki-vejen

Håndboldklubben Fredericia lader sig ikke rive med af, at holdet har to point op til andenpladsen

Jesper Houmark (tv.) har stået i spidsen for Fredericia siden 2016. Han er i gang med sin sidste sæson som cheftræner. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Jesper Houmark (tv.) har stået i spidsen for Fredericia siden 2016. Han er i gang med sin sidste sæson som cheftræner. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Fredag tog Fredericias håndboldherrer tredje sejr på stribe, og en plads i slutspillet ser som minimum ud til at være inden for rækkevidde.

De seneste sæsoner har pilen kun peget opad for Fredericia Håndboldklub, som rykkede op i den bedste række i 2019.

Men cheftræner Jesper Houmark tør ikke gisne om, hvor højt holdet kan ende.

- Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi tager Wozniacki-vejen med en kamp ad gangen, for det er sådan, at håndboldligaen er.

- Alle slår alle lige nu, og det gør, at vi så kan ligge på en fjerdeplads efter ni kampe. Det er vi selvfølgelig utroligt glade for. Vores mål er at komme i slutspillet, og det rækker det forhåbentligt til, siger han.

Skal holdet være en del af medaljeslutspillet, kræver det en plads blandt de otte bedste hold, når grundspillet er ovre.

Annonce:

To hold er outstanding
Lige nu har Fredericia som nummer fire to point op til Aalborg og Skanderborg Aarhus på henholdsvis anden- og tredjepladsen, men nordjyderne har spillet en kamp mindre. GOG fører ligaen med 16 point.

- Jeg synes, at der er to hold, der er outstanding i Aalborg og GOG. Der er stadig et stykke vej op for os andre, men på en dårlig dag kan de stadig smide point mod alle hold. Og så kan vi selvfølgelig også slå dem, vurderer træneren.

Jesper Houmark blev hyret som træner i 2016, da klubben lå i 1. division og har dermed en stor andel i opturen.

Han stopper efter den igangværende sæson, og tidligere landstræner Gudmundur Gudmundsson overtager fra sommeren 2022, mens Houmark fortsætter i en anden rolle.

- Uanset om det er den sidste sæson eller ej, vil man gerne præstere så godt som muligt. Det er fedt, at vi løfter os endnu et skridt. Vi har taget skridt på skridt, i de fem år jeg har været her. Jeg har kun ros til organisationen, klubben og spillerne. Man har hele tiden løftet sig, og så er det også nemt at løfte resultaterne, siger han.

Annonce:

Fredericia vandt fredagens hjemmekamp mod TMS Ringsted med 32-28.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
danmarks dyreste husdanmarks dyreste husdanmarks dyreste husdanmarks dyreste hus
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Ode til Hejremanden
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: