Dansk topklubs kæmpe-kup: Henter en af verdens bedste

Nycke Groot skal hjælpe Odense Håndbold med at komme endnu længere frem på den internationale scene

Groot vender tilbage til Danmark. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Groot vender tilbage til Danmark. Arkivfoto: Claus Bonnerup

Odense Håndbold har skrevet kontrakt med hollænderen Nycke Groot, der til sommer tiltræder på en toårig aftale hos den fynske klub.

Det skriver Odense i en pressemeddelelse.

Cheftræner Jan Pytlick har svært ved at få armene ned over klubbens nyerhvervelse.

- Jeg er utrolig glad for, at vi har lavet en aftale med så dygtig og rutineret en spiller.

- Det betyder meget for vores hold, og det er klart, at det også betyder noget for vores ambitioner, både nationalt og internationalt, at få en spiller med Nycke Groots kapacitet ind i truppen, siger Pytlick i meddelelsen.

Foto: AP
Foto: AP
 

Bagspilleren skifter fra den ungarske storklub Györ. Sammen med holdkammeraterne har hun vundet Champions League to sæsoner i træk. Hun regnes af mange blandt verdens allerypperste udøvere med den lille harpiks-beklædte bold.

Nu skal Nycke Groot være med til at føre Odense Håndbold endnu tættere på den europæiske elite. Det understreger administrerende direktør Lars Peter Hermansen.

- Vi er stolte over, at Odense Håndbold kan tiltrække en spiller af Nycke Groots kaliber. Vi tror på, at vi med tilgangen af Nycke kan tage endnu et skridt i forhold til at nå klubbens mål på både den nationale og internationale håndboldscene, siger han.

Se også: Danske håndboldkvinder får stryg i Rusland

Se også: Danske toptrænere med klar kritik: Det er uanstændigt!

Se også: VM-chok: Landsholdsprofil ude i ti måneder

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen