Dansk toptræner fanget: Skudt fem gange med feberpistoler

Lars Friis-Hansen blev skudt fem gange med feberpistoler, da han nåede med det sidste SAS-fly ud af Beijing

Lars Friis-Hansen har egentlig mest lyst til at rejse til Beijing, så han ikke risikerer at blive smittet i Viborg... Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Lars Friis-Hansen har egentlig mest lyst til at rejse til Beijing, så han ikke risikerer at blive smittet i Viborg... Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Se professionel top-boksning i aften. Køb adgang her

Lars Friis-Hansen sidder fanget i Viborg, men ville egentlig hellere passe sit arbejde i Beijing. Den danske håndboldtræner er ikke smittet, men han er alligevel på sin vis ramt af coronavirus, og det kan have lange udsigter, inden han kan vende tilbage til jobbet hos Beijing Handball Association.

Den 64-årige håndboldmand var netop startet på en toårig kontakt i den kinesiske hovedstad – så eksploderede Corona-pandemien i Wuhan, og Lars Friis-Hansen slap lige akkurat ud af Kina med det sidste SAS-fly 30. januar.

- Byen var død. Det var en bizar oplevelse at gå rundt i et fuldstændig menneskeforladt Beijing. Ingen mennesker, ingen biler og slet ingen cyklister på gaderne i en by med over 20 mio. indbyggere. Det var en mystisk oplevelse, og på vej til lufthavnen blev jeg ’skudt’ fem gange med de feber-pistoler, der rent faktisk ligner håndvåben, siger han grinende.

Lars Friis-Hansen er bestemt ikke skræmt af coronaudbruddet og forlod egentlig primært Beijing, fordi han alligevel på et tidspunkt skulle hjem til Danmark og have ændret sit ’one entry visum’, så han i fremtiden kan rejse ind og ud af det store land mod øst efter behov.

- Myndighederne lukkede alt ned op til det kinesiske nytår, og så kunne jeg lige så godt rejse hjem. Nu fortæller mine kontakter i Beijing, at der ikke har været nye tilfælde i byen de sidste fire-fem dage, så myndighederne har tilsyneladende fået situationen indkapslet, siger Lars Friis-Hansen og tilføjer:

- Så jeg ville egentlig hellere sidde i Beijing end risikere at blive ramt af sygdommen her i Viborg!

Lars Friis-Hansen i en lidt yngre udgave i rollen som cheftræner for Viborg. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Lars Friis-Hansen i en lidt yngre udgave i rollen som cheftræner for Viborg. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Han erkender dog i samme moment, at der ikke er meget, han kan foretage sig lige nu i et land, hvor bl.a. det universitet, han arbejder på, er totalt lukket.

- Det er lidt svært at fjernundervise i hopskud, konstaterer han tørt.

Til gengæld er han overhovedet ikke nervøs for risikoen for at rage corona til sig – hverken her eller i Kina.

- Der er jo gået totalt mediehysteri i den. Det er jo kun en influenza, så jeg er ikke nervøs. Jeg er sund og rask og skulle nok overleve i givet fald, og jeg mener afgjort også, at der bliver pisket en stemning op nu. Medierne glemmer jo fuldstændig at fortælle om de mange tusinde, der har haft sygdommen – og er blevet helbredt, siger han.

Lars Friis-Hansen har været professionel træner siden 1986 og bl.a. styret Ikast og Viborgs kvindehold, han har været Y- og U-landstræner i Danmark, cheftræner i Sverige, Norge og Schweiz, han har været landstræner i Kuwait og Saudi-Arabien. Da kineserne henvendte sig, var han helt frisk på en ny oplevelse og udfordring i Kina.

Kinas kvindelandshold har siden 2017 haft europæisk base i Viborg, og det var derigennem, Beijing-akademiet blev interesseret i at tilknytte Lars Friis-Hansen.

- Det er en god oplevelse, økonomien er også i orden, og jeg har også fået min løn, mens jeg har siddet strandet her i Viborg. Jeg håber, jeg kan vende tilbage i slutningen af marts. Det vil også være rart at komme lidt væk fra Europa, nu de har fået styr på det i Asien, siger han.

Se også: Danmark skal være VM-værter

Se også: Dansk landsholdsspiller skifter klub

 

Kristina 'Mulle' Kristiansen og hendes kæreste bliver forældre senere i 2020. Foto: Lars Poulsen Danske kendte - 21. feb. 2020 - kl. 19:40 'Mulle' og kærestens store lykke: Nu afslører hun nyt

5 kommentarer
Vis kommentarer