Annonce:
Annonce:

Dansk trænerlegende indstiller karrieren

Efter grundige overvejelser har Jan Pytlick besluttet at stoppe som håndboldtræner efter den igangværende sæson - beslutningen er truffet af private årsager

Jan Pytlick stod i spidsen for Odense HC i perioden 2016-2019. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Jan Pytlick stod i spidsen for Odense HC i perioden 2016-2019. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Annonce:
Følg Håndbold

En af Danmarks helt store trænerlegender vil snart høre slutfløjtet på karrieren.

Jan Pytlick, der i øjeblikket står i spidsen for SønderjyskE, indstiller sit virke som håndboldtræner ved afslutningen af indeværende sæson.

Den 54-årige fynbo havde egentlig kontrakt gældende for yderligere et år, men parterne er nået til enighed om at afbryde samarbejdet tidligere end planlagt.

Det sker på foranledning af Pytlicks ønske om at sige farvel før tid.

Der ligger private årsager bag beslutningen, som den tidligere landstræner har gået rundt med i et stykke tid.

Den nærmeste familie er på det seneste blevet ramt af både dødsfald og sygdom, hvorfor Pytlick havde brug for en timeout i sin egen tilværelse.

Annonce:

- Der er sket mange ting inden for en kort periode, og i den forbindelse er jeg standset op og har revurderet hele mit liv. Nu har jeg brugt så meget tid på håndbold, og nu vil jeg prøve noget andet, siger han til Ekstra Bladet.

- Jeg føler ikke, at jeg er brændt ud. Men jeg har prøvet at stå på de allerstørste scener, og da min mor gik bort, og min far blev meget syg, kunne jeg mærke, at der skulle ske noget andet. Jeg skal leve et andet liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Over to omgange - og i adskillige år - stod Jan Pytlick i spidsen for kvindelandsholdet. Den sidste dans i rødt og hvidt fandt sted i 2014. Foto: Lars Poulsen
Over to omgange - og i adskillige år - stod Jan Pytlick i spidsen for kvindelandsholdet. Den sidste dans i rødt og hvidt fandt sted i 2014. Foto: Lars Poulsen
 

En ny virkelighed
Det har ikke været noget nemt valg, bedyrer hovedpersonen. Han nyder at stå i spidsen for SønderjyskE, og var han lige startet som håndboldtræner, havde situationen selvsagt været en anden.

For Jan Pytlick elsker i bund og grund stadig sit arbejde.

Men han har ikke prøvet andet i de seneste 31 år, hvorfor fransk kryds og fløjovergange har fyldt mere end halvdelen af hans liv.

Annonce:

- Jeg er 54 år, og hvis jeg skal prøve noget andet, var det måske tidspunktet nu. I de seneste år har jeg tænkt, at det kunne være, jeg skulle bruge min erfaringer fra håndbold til at være sportschef eller noget i den retning.

- Det er helt sikkert noget, jeg godt kunne tænke mig. Men om muligheden er der, må vi se på. Det kan også ende med at blive noget helt uden for håndbold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Livet som landstræner er et liv på farten. Her ses Jan Pytlick under en ankomst på spillerhotellet i Beograd. Foto: Lars Poulsen
Livet som landstræner er et liv på farten. Her ses Jan Pytlick under en ankomst på spillerhotellet i Beograd. Foto: Lars Poulsen
 

Fra skade til succes
Trænergerningen startede tidligt i 90'erne, da en skulderskade satte en stopper for Pytlicks aktive karriere som spiller, mens han bare var 19 år.

Den unge knægt fra Thurø lod sig uddanne som murer, men byggede også hurtigt på sit eget åbenlyse trænertalent.

GOG var de første til at få øjnene op for kvaliteterne.

23 år gammel førte Pytlick holdet til DM-titlen for første gang, og der skulle komme mange flere triumfer.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Pytlicks lange trænerliv

1991-1995: GOG (kvinder)

1995-1997: Team Esbjerg (herrer)

1997-1998: GOG (herrer)

1998-2005: Landsholdet (kvinder)

2006-2007: GOG (kvinder)

2007-2014: Landsholdet (kvinder)

2015-2016: Konsulent i WHC Vardar Skopje

2016-2019: Odense Håndbold (kvinder)

2020-2022: SønderjyskE

Meritter med landsholdet:

OL: Guld i 2000 og 2004.

EM: Guld i 2002, sølv i 1998 og 2004

VM: Bronze i 2013


Kilder: DHF og Ritzau.

Efter succesfulde ophold som frontfigur for damerne i Gudme og senere herrerne Esbjerg blev han i 1998 træner for kvindelandsholdet.

Annonce:

Her var han med til at vinde OL-guld i både 2000 og 2004, inden han kortvarigt måtte give afkald på jobbet i 2006. Allerede året efter var han tilbage i spidsen for landets bedste kvindelige håndboldspillere, indtil en fyreseddel i 2014 satte et punktum for samarbejdet med DHF.

Det tegn skulle Pytlick selv have sat noget tidligere, erkender han i bagklogskabens ulideligt klare lys.

- Hele turen i mediemøllen i perioden op til min fyring som landstræner vil jeg godt have været foruden. Det var hårdt for mig selv og min familie. Det glemmer jeg aldrig. Jeg var træt af den måde, det sluttede på med landsholdet. Jeg skulle være stoppet som landstræner efter OL i London, men have du spurgt mig dengang, havde jeg sagt nej.

- Vi havde også en konflikt kørende til sidst, som ærgrede mig. Men du kan ikke bevæge dig rundt på de store scener, uden at den del også vil opstå. Lige så svært det er at træne et hold, som ikke vinder noget, lige så vanskeligt er det at stå i spidsen for et hold, der er vant til at vinde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jan Pytlick har været vidt omkring i sine 31 år som håndboldtræner. Her ses han på gaden i Skopje, mens han var træner for makedonske Vardar. Foto: Lars Poulsen
Jan Pytlick har været vidt omkring i sine 31 år som håndboldtræner. Her ses han på gaden i Skopje, mens han var træner for makedonske Vardar. Foto: Lars Poulsen
 

Annonce:

Den sidste tørn
Pytlick fandt dog fodfæste efter fyringen. Han prøvede ganske utraditionelt lykken med et ophold i Makedonien som konsulent hos storklubben Vardar Skopje, og herefter der var bud fra Fyn igen.

I 2016 overtog Pytlick trænergerningen i Odense Håndbold, som satsede stort på at erobre kvindernes liga.

Det blev imidlertid ikke til DM-guld med den lokale træner i spidsen, og ved udgangen af 2019 tog klubben konsekvensen og afskedigede Pytlick.

Han havde dog fortsat mod på mere i dansk ligasammenhæng, og i 2020 kastede den rutinerede taktiker sig ud i endnu et eventyr, da han blev træner for herreholdet i SønderjyskE.

Det er han fortsat. Lidt endnu.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet besøgte Jan Pytlick, mens han noget atypisk prøvede lykken i Vardar Skopje i Makedonien. Se indslaget fra 2015 her:

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: