Annonce:
Annonce:

Dansk VM-bomber tryller: Bruger kigge-skæg finten

Nikolaj Øris må ofte vaske skæg i harpiksfjerner for at få de sidste klumper ud

Nikolaj Øris havde det skyde-skægt i Aarhus i torsdags, da han plaffede fem fuldtræffere ind mod Ungarn. Søndag møder Danmark igen ungarerne i Odense. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nikolaj Øris havde det skyde-skægt i Aarhus i torsdags, da han plaffede fem fuldtræffere ind mod Ungarn. Søndag møder Danmark igen ungarerne i Odense. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

TJØRRING (Ekstra Bladet): Hvor meget harpiks kan der egentlig være i et skæg?

- En del, lyder svaret, når man spørger Nikolaj Øris, der joker med, at det har været en hel god kamp, hvis blot to modstandere undervejs har tørret hænder i indehaverens hårede hagesmæk.

- Jamen, det er jo dejligt at være her, for jeg plejer at løbe og træne sammen med Michael V. Knudsen, og hans screeninger sidder altid lige i skægget. Det har de ikke fundet ud af her endnu, så det går meget bedre på landsholdet.

Spillerne her er simpelt hen flinkere folk end dem, du omgiver dig med til hverdag?

- De er væsentligt flinkere! Men det var jeg nu heller ikke i tvivl om – det er sgu et lårtehold, jeg er på derhjemme, siger manden, der på nær en ungdoms-afstikker til Lemvig har spillet i Bjerringbro og BSV hele sit liv.

Annonce:

Det vil sige, at klubkammeraterne gør det bare for at drille?

- Det påstår de jo, det IKKE er, menæh… Når det sker gentagne gange, så er det jo svært at tro på.

Der må også være bissede modstandere, der river i det?

- Nej, det har jeg ikke oplevet. Men i kampens hede kan ikke undgås, når man vælger at smøre fingrene ind i harpiks og går til den.

Du må være sidste mand ude af badet?

- Det sker nogle gange, at harpiksfjerneren ikke kun skal bruges på hænderne. Det hænder, at jeg lige skal have løftet et par klumper ud af skægget.

Nikolaj Øris er glad for, Michael V. Knudsen ikke længere spiller på landsholdet. Det må være nok, at old blue eye konstant tørrer hænder i Øris' skægpragt hjemme i BSV. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nikolaj Øris er glad for, Michael V. Knudsen ikke længere spiller på landsholdet. Det må være nok, at old blue eye konstant tørrer hænder i Øris' skægpragt hjemme i BSV. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det voluminøse skæg røg af, da BSV i 2016 blev danske mestre, men nu flagrer det igen på imponerende vis.

Hvor lang tid tager det at få det groet ud i denne imponerende længde?

- Godt et år. Det kræver lidt tålmodighed.

Kan du finte målmanden med det? Kigge-skæg finten…

Annonce:

- Haha. Noget af det, jeg faktisk ikke har styr på, er, hvor skægget blæser hen. Det ved ikke helt, hvilken retning det vil i.

Nikolaj Øris er ud over hårvæksten også noget så sjældent som en 32-årig slutrunde-debutant. Et højre springerknæ har kostet dyrt, men i 2016 var han tæt på – og blev så på et hotel i Hvidovre sortere fra som sidste mand til EM i Polen.

Men efter Niclas Kirkeløkkes skade, er klubmanden fra Østjylland, der helt havde opgivet landsholdet, et af landstrænerens mere sikre kort. Og med fem tordnende fuldtræffere på én halvleg i Aarhus i torsdags er han brandvarm.

Er du lige så spændt, som hvis du havde været 18 og skulle med første gang?

- Det er jeg ikke. Men jeg tror, glæden er lige så stor nu, som hvis jeg havde været teenager.

Det tager ca. et år og kræver lidt tålmodighed at få Øris' fuldskæg til at folde sig ud i denne størrelse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det tager ca. et år og kræver lidt tålmodighed at få Øris' fuldskæg til at folde sig ud i denne størrelse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Er du helt cool omkring at spille for 15.000 i Boxen.

Annonce:

- Svært at sige. Lige nu synes jeg, jeg er – men noget andet er, hvordan man reagerer, når det hele bimler og bamler. Det er synd for Niclas og ærgerligt for landsholdet, han ikke er her, men der er ingen tvivl om, det forhåbentlig kan gøre det til en sjov oplevelse for mig. Jeg har i hvert fald ventet på muligheden for at bevise, hvad jeg kan, siger debutanten.

- Der er ingen tvivl om, at ens muligheder for at præstere er lidt bedre, når man til træning lige pludselig er den, der står først i køen og får de fleste gentagelser. Det har været dejligt, siger skytten, der er ren gift inde under tre-meteren.

Gid han må få det skyde-skægt…

Fyrtårn viste VM-form da Danmark smadrede Ungarn

Danmark viste overlegen VM-styrke

Nikolaj jubler: Vigtigste mand klar til VM

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: