Dansk VM-drama: Vanvittige scener

Koreanerne troede, da havde vundet, og pludselig jublede begge mandskaber som rasende

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Føj for et drama! Håndbold når det er hårdest, bedst – og indimellem værst.

Der var lidt af det hele, da Danmark og Korea i en afsindig og vanvittig finish spillede 26-26.

Stine Jørgensen tog ansvar, gled igennem de asiatiske palisader halvandet minut før tid, afsluttede – men keeperen fik en bukseflig på. Bolden på koreanske hænder. Time-out og et halvt minut tilbage.

Sydkorea nåede at hamre bolden i boksen, og de løb ellevildt jublende tilbage for at fejre sejren, men et sekund senere kunne danskerne juble med. Bizar situation med to euforiske mandskaber på banen samtidig.

Men der blev dømt en tvivlsom overtrådt på en koreanske skytte, og dermed redder Danmark et point med videre i et VM, hvor sejren så absolut var inden for rækkevidde. Danmark førte 26-24 kort før tid, men det var og blev en kamp, hvor det bølgede frem og tilbage i et inferno af fejl, missere – og indimellem pragtfuld håndbold.

Mie Højlund leverede stærkt, Line Haugsted stred som en besat i forsvaret, Kathrine Heindahl hamrede pludselig tre ind i rap, stjal en bold i forsvaret, trak straffe og udvisning.

Underlig slingren
Den kamp havde det hele, og et point er immervæk bedre end ingenting – ikke mindst når det gælder moralen på et dansk mandskab i fremdrift.

Med Frankrigs underlige slingren gennem gennem gruppe B – uafgjort mod Brasilien efter nederlag til netop Sydkorea – kan kamp fem mod netop Frankrig blive en finale om point med videre. Eller ende i et exit til et af de to mandskaber…

Anne Mette Hansen måtte gå ud for rødt efter 49 minutter, det er bare en del af dramaet i slutfasen, der fulgte hæsblæsende anden halvleg – og en fejlfyldt dansk første omgang.

Sandra Toft i aktion i målet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sandra Toft i aktion i målet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lotte Grigel stoppes ulovligt af sydkoreanerne. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lotte Grigel stoppes ulovligt af sydkoreanerne. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Anne Mette Hansen endte med at få rødt kort efter tre udvisninger. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anne Mette Hansen endte med at få rødt kort efter tre udvisninger. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Otte fælde afbrændere, ni fejl – og 10 minutter i undertal. Det er hård kost på én halvleg, og så kan det godt være, de russiske dommere i hvert fald én og måske også to gange var lige lovligt sarte, når de strakte de to fingre i vejret foran fjæset på en dansker.

Til gengæld er det jo dumt at rage en af udvisninger til sig på grund af en indskiftningsfejl, og det var i hvert fald irriterende for Klavs Bruun Jørgensen, at Anne Mette Hansen i løbet af meget kort to gange blev sendt i straffeboksen og derfor måtte ud i en spillemæssig sparerunde.

Idiotisk
Det gav så plads til Louise Burgaard, der leverede gode aktioner offensivt – men også ’kostede’ endnu et bytte i forsvar angreb oven i det, Lotte Grigel og Line Haugsted havde kørende. Mie Højlund tog tjansen.

Det var helt idiotisk, at Danmark skulle hænge sådan efter koreanerne. Det var store chancer, der blev misbrugt over en bred kam i kontra, fra fløjene, frie skud ind over – og alligevel hang de hvid-røde på.

Koreanerne slog hul og gik fra 4-4 foran 8-5 og 11-7, men de lavede også fejl – og leverede indimellem fantastisk håndbold, når venstrehånden Eun Hee Ryu to gange i rap sendte bolde ind i næverne til vip-scoringer af Migyeong Lee.

Alligevel halede danskerne sig fra 7-11 på 10-11, og Sarah Iversen kunne ved 10-12 have reduceret til 11-12, men en keeperhånd og noget stolpeværk sendte i stedet Eun Hee Ryu i et vanvittigt raid og bum: 10-13 ved pausen!

Den 105 kilo tunge Kang på stregen var naturligvis en udfordring, når hun satte screeninger som en kampvogn. Men det holdt lige akkurat, og nu er der hviledag før en gyser mod Tyskland. Endnu én.

Se også: Verdensmestre under pres efter nyt pointtab

Se også: - Jeg vil vinde det hele

Freja Cohrt scorer til 10-4 i storsejren over Australien. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 30. nov. 2019 - kl. 16:20 Glad VM-debutant: - Det overrasker mig

De danske spillere var overbevisende. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 30. nov. 2019 - kl. 14:39 Her er VM-karaktererne: Hun blev slagtet flere gange

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere