Dansk VM-landstræner på operationsbordet

Nikolaj Jacobsen misser Champions League-kamp mod FC Barcelona - han skal opereres i knæet

Nikolaj Jacobsen i topform under fejringen af VM-heltene på Rådhuspladsen i København.

Nikolaj Jacobsen kunne i slutningen af januar juble overstadigt i Boxen i Herning, da landsholdet endelig kunne løfte VM-pokalen og efterfølgende lade drøblerne crawle igennem adskillige hektoliter velfortjente fadbamser.

Hjemme i klubben går det mere stilfærdigt for sig, når det gælder om at samle point til kontoen i Bundesligaen. Torsdag aften måtte Rhein-Neckar Löwen nøjes med en pauver omgang 23-23 i HC Erlangen, og folkene fra Mannheim mistede dermed et point i jagten på TWH Kiel på ligaens andenplads.

I dag rejser truppen så til Champions League-træf i Barcelona, hvor tyskerne lørdag eftermiddag møder Lasse Andersson og Co. – men det bliver uden Nikolaj Jacobsen på sidelinjen.

Fynboen er blevet hjemme i Heidelberg og omegn, hvor han skal undergå en meniskoperation.

- Nikolaj udnytter den kommende pause til at få foretaget dette indgreb, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Den sportslige leder Oliver Roggisch overtager kommandoen over de tyske tropper i Palau Blaugrana, og så regner klubben med, at en måske lettere haltende fynbo er klar til igen at lede mandskabet, når holdet torsdag den 14. marts møder Wetzlar på hjemmebane i Bundesligaen.

Rhein-Neckar Löwen må i Barcelona også undvære klassespillerne Steffen Fäth, Jesper Nielsen og Gudjon Valur Sigurdsson.

Se også: Afslører de hemmelige tal: Det scorer håndboldheltene på guldet

Se også: Festlig VM-helt har glemt flere medaljer: Lånte guld ud til fyr i byen

Se også: Dansk succestræner om fremtiden: Har fundet en vinder-formel

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere