Danske håndboldmestre fortsætter sejrsstimen

Bjerringbro-Silkeborg hentede endnu en sejr og er fortsat uden pointtab i denne sæson

Bjerringbro-Silkeborg sendte Skanderborg hjem med et nederlag på syv mål. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Bjerringbro-Silkeborg sendte Skanderborg hjem med et nederlag på syv mål. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Følg Håndbold

Sidste sæson endte med en mesterskabspokal, og succesen er fortsat for håndboldspillerne i Bjerringbro-Silkeborg efter sommerferien.

Onsdag aften vandt holdet for fjerde gang ud af fire mulige i den hjemlige liga, da Skanderborg blev slået med 34-27 i Jysk Arena i Silkeborg.

Ud over fuldt hus i 888 Ligaen har BSV også hentet en sejr i Champions League, hvor Kadetten Schaffhausen blev slået i Schweiz i sidste uge.

Mod Skanderborg var mestrene kun i problemer i kampens første fjerdedel, men 9-8-føringen efter et kvarter blev gæsternes sidste i kampen.

Ved pausen var BSV foran med fem mål, 16-11, og selv om anden halvleg scoringsmæssigt blev mere jævnbyrdig, var spændingen stort set forduftet.

Kasper Olsen og Allan Damgaard havde begge en stor kamp i Bjerringbros bagkæde og lavede henholdsvis otte og ni mål. Martin Larsen blev topscorer for gæsterne med sine seks scoringer.

Med sejren fik Bjerringbro-Silkeborg en fornuftig optakt til søndagens Champions League-brag, hvor holdet på hjemmebane tager imod den danskerglade tyske klub Flensburg-Handewitt.

Mens BSV altså levede op til forventningerne, skuffede Danmarks anden Champions League-deltager, TTH Holstebro, i onsdagens anden kamp.

Trods hjemmebane måtte TTH se sig slået 26-24 af Ribe-Esbjerg, der førte 12-11 ved pausen. Begge hold har nu fire point for fire kampe.

Solid slutspurt sikrer Esbjergs mestre tiltrængt sejr

Aalborg Håndbold tromler videre i ligatoppen

FCM dukker igen mestrene

BSV åbner med sejr i nøglekamp i Champions League

Nu starter håndboldligaen: Sådan står din klub i jagten på guld og overlevelse

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.