Annonce:
Annonce:

Danske mestre skaber CL-sensation

De danske håndboldmestre sænkede på udebane storholdet THW Kiel i Champions League

De danske håndboldmestre leverede et sjældent stærkt resultat i Kiel. Foto: Anita Graversen
De danske håndboldmestre leverede et sjældent stærkt resultat i Kiel. Foto: Anita Graversen
Annonce:
Følg Håndbold

Bjerringbro-Silkeborg leverede lørdag aften en sensation i håndboldens Champions League.

På den svære udebane i Sparkassen-Arena mod THW Kiel hentede det danske mesterhold en sejr på 24-21. Dermed har BSV en fin chance for at nå ottendedelsfinalerne i den europæiske klubturnering.

Erik Vejes kontramaskine trækker KIF i farezonen

Efter en skidt BSV-indledning på opgøret fik Nikolaj Øris Nielsen i begyndelsen af anden halvleg udlignet hjemmeholdets pauseføring på 11-10 til 11-11.

Herfra holdt danskerne fast, og med ti minutter igen lykkedes det Klaus Thomsen at tordne BSV i front med 19-18.

Selv om de 20-dobbelte tyske mestre forsøgte at kæmpe sig tilbage, så havde værterne i den hektiske slutfase svært ved at overliste Søren Rasmussen i BSV-målet.

Med fem minutter tilbage kunne Michael V. Knudsen gøre det til 22-20.

Annonce:

På et straffekast fik tyskerne reduceret til 21-22, og hjemmeholdet var også tæt på at udligne til 22-22. Men med en dobbeltredning fik Søren Rasmussen igen lukket af.

Derfor kunne Michael V. Knudsen kort efter bringe BSV på 23-21 med to minutter tilbage.

I slutsekunderne øgede Jacob Lassen til slutresultatet, efter at Søren Rasmussen endnu en gang havde leveret en dobbeltredning.

Sejren over Kiel, der stillede med René Toft Hansen i forsvaret, kan vise sig afgørende i BSV-holdets bestræbelser på at nå blandt de 16 bedste hold i Champions League.

BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen havde på fornemmelsen, at der var et stort resultat under opsejling. Alligevel er han forbavset.

- Det er en vanvittig overraskelse. Det er ikke mange spillere forundt at spille mod Kiel, og langt færre får lov til at vinde over dem - og slet ikke i Sparkassen-Arena i Kiel, siger Bredsdorff-Larsen.

- Det er et ekstraordinært resultat. Det er noget, vi har kigget efter i lang tid i den her vanvittige pulje, vi er en del af.

Annonce:

- Det gør, at vi bevarer drømmen om at gå videre, siger BSV-træneren.

Efter 9 nederlag i 11 gruppekampe var det sikkert de færreste, der havde forudset en dansk overraskelse i det nordtyske.

Trods de mange nederlag mener Peter Bredsdorff-Larsen, at gruppen har været tæt.

- Jeg ser det resultat som en naturlig følge af en flot Champions League-kampagne, hvor vi har været med i alle kampene lige til det sidste med undtagelse af udekampen i Barcelona.

- I dag kom forløsningen, hvor vi fik begge point. Men vi har været skuffede flere gange.

- Nogen har troet mindre på os, men det her er et udtryk for, at holdet har haft troen på sig selv, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

I kampens indledning var der måske en lille fare for, at de 20-foldige tyske mestre ville knuse de danske gæster. Kiel bragte sig i front 6-2, før BSV begyndte at æde sig tilbage i kampen.

Annonce:

- Det kendetegner holdet, at vi er gennem-robuste. Vi vidste, vi skulle spille en god forsvarskamp, og med en ekstraordinær indsats i målet af Søren Rasmussen vidste vi, at vi havde en god mulighed, siger BSV-træneren.

Forud for lørdagens opgør stod det klart, at BSV skulle slå enten THW Kiel eller Flensburg-Handewitt om en uge for at bevare håbet om avancement til Champions Leagues ottendedelsfinaler.

Trods sejren mangler midtjyderne fortsat at hale to point ind på polske Wisla Plock med to spillerunder igen af gruppespillet.

- Der er mange i vores omgivelser, der har afskrevet os. Vi havde selv troet på en overraskelse i Nordtyskland enten i dag eller på næste lørdag.

- Vi er fortsat afhængige af andre resultater Men der er en mulighed, og vi kan skimte et avancement.

- Nu glæder jeg mig først og fremmest over, at lille Bjerringbro-Silkeborg kunne vinde på en af de allermest vanskelige udebaner, siger Bredsdorff-Larsen.

Annonce:

Selv om BSV-træneren har oplevet mange store ting i karrieren - blandt andet fra sin tid som assistent under Ulrik Wilbek på det danske landshold - så rangerer lørdagens BSV-sejr blandt de største bedrifter.

- Det er klart, at det er deroppe. Det er ekstraordinært, siger han.

BSV og polske Wisla Plock kæmper om en enkelt plads videre i turneringen. Wisla Plock har to point mere end danskerne med to spillerunder tilbage. BSV er dog bedst indbyrdes.

BSV-profil før storkamp mod Kiel: Vi har chancen

TTH Holstebro nærmer sig pengemål og vil af sort liste

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: