Annonce:
Annonce:

Danske stjerner gider ikke mere: Nu skal vi i gang!

Flere danske profiler glæder sig som små drenge til VM-premieren fredag, der ikke kommer en dag for tidligt

Særligt to spillere går igen, når landsholdet skal udpege de spillere, der kommer til at feste vildest, hvis Danmark vinder VM i håndbold

Særligt to spillere går igen, når landsholdet skal udpege de spillere, der kommer til at feste vildest, hvis Danmark vinder VM i håndbold.
Annonce:
Følg Håndbold

Magnus Saugstrup siger det. Simon Pytlick siger det, og Mathias Gidsel stemmer i: VM-premieren fredag aften i Malmø skal bare se at komme i gang.

For nu har VM-truppen været samlet i ti dage, og selvom det er gode træninger, og selvom stemningen er god, så kribler og krabler det i fingre og tæer på alle mand.

- Selvfølgelig er der sommerfugle. Det er første kamp, og vi er på en slags hjemmebane. Og nu skal vi bare i gang, siger Mathias Gidsel til Ekstra Bladet.

Det er Saugstrup mere end enig i.

- Nu går vi og venter på at komme i gang. Vi har haft de træninger, vi skal for at spille os tættere sammen. Nu vil vi gerne spille kampene. Vi glæder os, kommer det fra nordjyden.

Både Gidsel og Saugstrup har prøvet det før. Det har Simon Pytlick ikke.

Det er han mere end nogen anden bevidst om, inden det brager løs i Malmö Arena fredag kl. 20.30.

Annonce:

- Jeg ved ikke helt, om det er gået op for mig endnu. Jeg skal nok lige ind og mærke arenaen først, og så kommer det naturligt, når man trækker i skoene og tøjet. Så tror jeg, det virkelig går op for mig, at nu er det nu, siger han.

Stort set ikke noget kendskab til dem
Og der står Belgien på menuen. Et land vi mest kender fra fodbold og cykling. Absolut ikke fra håndbold. Og spillerne i den belgiske trup tørner ud for klubber som Sporting Pelt, Achilles Bocholt og Bevo HC.

Simon Pytlick står foran sin slutrundedebut for Danmark. Foto: Lars Poulsen
Simon Pytlick står foran sin slutrundedebut for Danmark. Foto: Lars Poulsen

Niklas Landin ved torsdagens træning i Malmø. Foto: Lars Poulsen
Niklas Landin ved torsdagens træning i Malmø. Foto: Lars Poulsen
 

Simon Hald indrømmer da også, at kendskabet til belgierne er begrænset.

- Jeg har stort set ikke noget kendskab til dem. Der er normalt nogle, jeg har mødt i Bundesligaen. Men det er der ikke her. Det troede jeg ellers. Vi har set lidt video på dem, så vi er blevet lidt klogere på, hvad de kommer med, siger han.

Magnus Saugstrup er enig. Han kunne heller ikke navnene på nogen af dem forleden, inden Nikolaj Jacobsen og Henrik Kronborg gik i gang med taktik og analyse af fredagens modstander.

- Til gengæld tror jeg, de er bedre set i forhold til, at vi ikke kender dem. De har trods alt spillet lige op med både Kroatien og Holland, siger han anerkendende.

Annonce:

- Jeg tror, de er bedre, end håndbold-Danmark forventer, siger Simon Hald.

Du kan se kampen på TV 2 og følge den live på ekstrabladet.dk fredag aften fra kl. 20.30.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: