Danske straffe-triumf!

Spillerne ville helst have nøjedes med at spille 29-29, men de måtte alligevel ud i straffekast i Aalborg

Danmark trak det længste strå i straffedramaet mod Norge. Foto: René Schütze
Danmark trak det længste strå i straffedramaet mod Norge. Foto: René Schütze

AALBORG (Ekstra Bladet): Jannick Green havde ikke en eneste redning i de 15 minutter, han fik fra start – alligevel blev han helten, da han i straffekastkonkurrencen snuppede Axel Horgens forsøg. Dermed kunne Norge ikke længere nå op, og Danmark gentog triumfen fra VM-finalen i januar og slog brødrefolket 33-31 efter 19-19 i ordinær kamp.

Niklas Landin havde forinden pareret Sander Andreassens forsøg, og så rendte Danmark med tredjepladsen i Golden League. Som er og bliver en træningsturnering.

Puha! Danmark var helt væk i lange perioder, men det endte alligevel i drama og en hæsblæsende afslutning.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
2 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
3 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
4 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
5 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
6 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
7 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
8 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
9 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
10 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
11 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
12 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
13 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
14 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
15 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
16 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
17 af 17  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix

Se også: Nikolajs gode ven ramt af blodprop: - Rigtig trist!

Danmark var flere gange bagud med fem, men halede sig op på lige ved 28-28 efter 56 minutter, og slutningen blev heftig.

Lasse Svan trak en fejl på Magnus Jøndal ved 29-29, og så kunne Danmark spille det sidste lille minut i jagten på sejren. Så gik haluret i sort under den sidste time-out, mens tilskuerne havde rejst sig og klappede taktfast de sidste 20 sekunder. Straffe til Anders Zachariassen i allersidste sekund.

Men Magnus Bramming brændte! Og så måtte holdene ud i straffekastkonkurrence, selv om spillerne fra begge hold ellers tilkendegav, at det gad de eddermame ikke. Men når aalborgenserne taktfast råber på STRAFFE, STRAFFE, STRAFFE, og reglerne vel også tilsiger det – jaeh. Så får de det sgu!

Rasmus Lauge, Magnus Bramming, Mads Mensah og Magnus Landin scorede på deres forsøg.

Forsvaret sejlede førerløst rundt i første halvleg, men Nikolaj Jacobsen fik sandt for dyden spredt nogle taktiske dessiner og pumpet sine spillere til en helt anden og håndfast indsats efter pausen – og så fik 4737 tilskuere noget af et broderslag at se på det blå gulv.

Der var både gang i futterne og smæk i tacklingerne, og så blev arbejdsbetingelserne også markant bedre for Niklas Landin inde i buret.

19 basser! Det er eddermame mange at lukke ind på én halvleg, og de første 30 minutter mod Norge blev da også et næsten skrækindjagende eksempel på, HVOR udfordret Nikolaj Jacobsens disciple kan optræde i den centrale defensiv.

Rasmus Lauge var Danmarks bedste mod Norge. Foto: René Schütze
Rasmus Lauge var Danmarks bedste mod Norge. Foto: René Schütze
 

Brødrene Toft er midlertidigt ude, Simon Hald, der buldrede ind som stamspiller under VM i januar, er definitivt væk med en korsbåndsskade, og Henrik Møllgaard sjosker i disse dage rundt med en nedtrampet og defekt højre fod, der dog gudskelov kun er forstuvet – han bliver heldigvis klar til EM-festen i Malmø i januar.

Jannick Green blev skudt i sænk og skiftet ud efter et kvarter uden én eneste redning. Niklas Landin kom for første gang i vejen for en bold efter 24 minutter og 52 sekunder og blev dog bon’et for to parader inden pausen.

Forsvaret sejlede viljeløst rundt inden pausen – næsten som en flok overrislede nordmænd i Jomfru Ane Gade i december…

Men det var nordmændenes egen skyld, at de ikke nåede op på en snes scoringer mod Danmark, der dog til gengæld så nogenlunde holdt kadencen offensivt og scorede 15 gange. Men 15-19 ved pausen vidner om åbent hus på en lørdag ved Limfjorden.

Hans Lindberg brændte torsdag tre af otte straffekast, bummede også sit første forsøg mod Norge, men scorede på riposten. Så fik landstræneren endelig nok af den misere og satte Rasmus Lauge til at eksekvere de næste forsøg, og playmakeren bankede da også de to første ind – inden han så også brændte.

Det bliver trods alt bedre, når Mikkel Hansen er tilbage!

Nikolaj Jacobsen fik prøvet Michael Damgaard på højre back. En blandet pose bolsjer, men i hvert fald en masse initiativ krydret med scoringer, assister, et straffekast og tre fejl af lollikken.

Næste gang, spilerne mødes, er i mellemjulen, når EM-formen definitivt skal pudses af inden løjerne i Malmø.

Se også: Dansk profil til røntgen: Pisseirriterende!

Se også: Frankrig fik VM-hævn

Se også: Nu gør stjernen comeback: - Var aldrig i tvivl

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere