Dansker forlænger med PSG

Henrik Toft Hansen snupper et år mere og kan vende hjem til Danmark som forsker i 2023

Følg Håndbold

Forleden forlængede verdensstjernen Nikola Karabatic sin kontrakt med Paris Saint-Germain, så den 37-årige bagspiller også kan betale huslejen frem til sommeren 2023. Nu følger Henrik Toft Hansen så efter og har netop forlænget sin aftale, så der er ro på den del en sæson yderligere.

For den store stregspiller fra Salling er der den indbyggede bonus i den aftale, at han i sommeren 2023 præcis har opholdt sig på kontrakt i udlandet i ti sæsoner og dermed kan vende den hårdt prøvede snude hjem og sikre sig en dansk kontrakt på gunstige forsker-vilkår.

Tometer-manden fylder 35 en uges tid før jul, men den veltrænede krop burde nok kunne tunes til et par givtige sæsoner i den danske liga. Henrik Toft Hansen bruges i Paris fortrinsvis i forsvarsdelen.

PSG Handball er ellers i gang med en hård turn-around, fordi oliemillionerne fra Qatar godt nok fortsat flyder – men mest bliver fyret af ovre i fodboldafdelingen, der får de håndboldspillende medlemmer til næsten at ligne sultens slavehær.

Mikkel Hansen og Nedim Remili forsvinder til sommer, men en anden dansker – Jannick Green – veksler fra Magdeburg og overtager positionen i målet, så der vil fortsat være en at tale dansk med i den franske hovedstadsklub.

Jannick Green er til aften i aktion for Danmark, der møder Norge kl. 18.15 i den første af tre kampe i Golden League, der finder sted i Trondheim. Henrik Toft er blevet bevilget fri sammen med andre af de 'gamle', så han har mest slidt på fyldepennen i dag...

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.